Før kommunalvalget tilsluttede kommunalbestyrelsen sig mit initiativretsforslag om genovervejelse af kloakplanen.
På mødet i Klima- og Miljøudvalget i januar 2026 fik mit forslag en knap så positiv behandling, idet mit forslag blev stemt ned af alle, bortset fra mig selv.
Til gengæld var der opbakning til et ændringsforslag om, at kommunalbestyrelsen efter en proces i første halvår af 2026 skal forelægges en sag, hvor der skal tages stilling til en genbekræftelse af principbeslutningen fra 2021 om separatkloakering af hele kommunen.
Sagen skal indeholde mit initiativretsforslag, Krügerrapporten og spildevandsplanen for 2024-34.
I virkeligheden to sider af samme sag.
Udgør miljørisiko
Jeg tilsluttede mig ændringsforslaget i håb om, at andre elementer også kunne komme op i processen, bl.a. Hillerød Kommunes beslutning om en mere bredspektret kloakstrategi end Hørsholms samt de hidtidige erfaringer med separatkloakering i Hørsholm.
Hillerød Kommune har også tidligere haft en strategi om at separatkloakere overalt, men har ændret kurs og fået en mere fleksibel model, som giver mulighed for at vælge andre løsninger end separatkloakering, bl.a. LAR, og at opretholde fælleskloakken i områder, hvor dét giver bedst effekt for hver investeret krone.
Ugens politiske klumme
Partier og de politiske gruppeformænd i Hørsholm Kommunalbestyrelse skiftes til at skrive ugens politiske klumme.
Her får politikerne mulighed for at dele deres tanker og refleksioner om vores lokalområde og med egne ord fortælle om aktuelle, lokale og væsentlige dagsordener.
Klummen er alene udtryk for afsenderens holdning.
Ønsker du at deltage i debatten, så skriv til horsholm@sn.dk (maks. 300 ord)
Baggrunden er, at fælleskloak og LAR er billigere og ofte bedre for miljøet. I Hørsholm er behovet for bassiner på Nattergaleengen og Blåengen en konsekvens af valget af separatkloakering.
Begrundelsen for, at Krüger anbefalede fælleskloak i Usserød Ø og Hørsholm C, er formentlig, at bassinerne er dyre og udgør en risiko for miljøet.
Jeg stillede derfor et ændringsforslag på mødet i Økonomiudvalget om, at Hillerød og andre kommuners erfaringer ligeledes skulle indgå, når Hørsholm Kommune skal genbekræfte kloakstrategien. Forslaget blev ikke vedtaget, idet kun Radikale Venstre og jeg selv synes, at det var en god ide.
Læs også
- Konstitueringspartier præsenterer ny fælles plan - tre centrale områder stikker ud
- Opposition bakker op - men der er undtagelser
Flertallets afværgemanøvre
Det er min foreløbige konklusion, at flertallet kun stemte for mit forslag om genovervejelse af kloakstrategien før kommunalvalget som en afværgemanøvre, og at de reelt ikke er interesseret i at forholde sig til hverken økonomi eller alternativer til den nuværende kloakplan.
Det har de bekræftet i konstitueringsgruppens fælles politiske grundlag, som de offentliggjorde den 6. februar 2026. Her fremgår bl.a., at de i første halvår af 2026 vil genbekræfte principbeslutningen om separatkloakering af hele kommunen for at skabe tydelighed og klarhed om den overordnede strategi, så administrationen kan fortsætte arbejdet med gennemførelsen af planen.
Det er en ren tilståelsessag. Svært at tro at Liberal Alliance og de øvrige borgerlige partier vil udskrive en unødvendig ekstraregning til borgerne på ½ mia. kr. Men det ser sådan ud.
Læs også
- Historien om hvordan en borger og hans hund kom på sporet af halv milliard
- Beskylder debattør for vildledning om kæmpe regning til borgerne: - Det tangerer manipulation
- Anklager om uredelighed i kloakdebat bør trækkes tilbage
Borgerne skal betale
Jeg vil arbejde for, at kommunalbestyrelsen og borgerne løbende får flere oplysninger om kommunens samlede strategi.
At vi får en kloakstrategi, som er så fornuftig og faktabaseret som muligt. Såfremt vi havde fulgt Kruger-rapportens anbefalinger, ville vi spare ½ mia. kr. i forhold til den strategi, som nu følges.
Ingen ved hvad kommunens nuværende indsats koster, ej heller hvad de samlede udgifter for strategien bliver og heller ikke om indsatsen lykkes.
Ét er sikkert. Det bliver meget dyrt. Og det er borgerne, som kommer til at betale hele regningen - og endda uden sikkerhed for, at vi får en bedre vandkvalitet i Øresund.