Efter valgnederlag: Formandsskifte i Venstre indvarsler ny epoke

Efter mandattab tager Venstre i Hørsholm hul på ny epoke med formandsskifte og ambitioner om medlemsinddragelse og større synlighed.

Jørgen Eirfeldt (tv.) har været formand Venstre i Hørsohlm af et par omgange. Nu er han frivilligt blevet afløst af Christian Wikström.

Jørgen Eirfeldt (tv.) har været formand Venstre i Hørsohlm af et par omgange. Nu er han frivilligt blevet afløst af Christian Wikström.

Foto: Presse

Christian Wikström, afgående kommunalbestyrelsesmedlem, har nu sat sig i formandsstolen for Venstre i Hørsholm.

50-årige Wikström bliver den tredje formand for den lokale Venstre-afdeling på et år. Han afløser Jørgen Eirfeldt, der for godt et år siden overtog fra Kim Gravgaard Skou.

Den Korte Version
  • Christian Wikström er valgt som ny formand for Venstre i Hørsholm efter valgnederlag.
  • Skiftet til Wikström markerer en ny epoke med fokus på medlemsinddragelse og synlighed.
  • Venstre i Hørsholm oplevede markant tilbagegang ved kommunalvalget i november.
  • Ny bestyrelse med erfaring og nye kræfter, herunder unge Liva Heller fra Venstres Ungdom.
  • Venstre er nu en del af konstitueringen i Hørsholm efter at have mistet mandater ved sidste valg.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Formandsskiftet faldt på plads på partiets ordinære generalforsamling, hvor der også blev valgt en ny næstformand, Hanne Bay Holm. Det kom samtidig på bagkant af, at Venstre gik markant tilbage ved kommunalvalget i november.

Ifølge en pressemeddelelse fra Venstre i Hørsholm markerer det begyndelsen på en ny epoke med fornyet energi, flere aktiviteter og en stærkere inddragelse af både medlemmer og borgere i kommunen.

Læs også

 

Skabe stabilt fundament

Den nye V-bestyrelse kombinerer både erfaring med nye kræfter – herunder unge Liva Heller fra Venstres Ungdom. Hun var også kandidat ved kommunalvalget i november.

- Vi går ind i en ny epoke for Venstre i Hørsholm med mere synlighed, flere aktiviteter og større inddragelse af både medlemmer og borgere. I den kommende tid vil vi derfor lancere nye initiativer, og vi håber, at vi kan skabe opmærksomhed omkring partiet ved det kommende folketingsvalget senere i år, siger den nyvalgte Venstre-formand Christian Wikström.

Vi går ind i en ny epoke for Venstre i Hørsholm med mere synlighed, flere aktiviteter og større inddragelse af både medlemmer og borgere.

Christian Wikström

Overfor Sjællandske Nyheder mener han, at det er vigtigt at få skabt et stabilt fundament for denne valgperiode, hvor Venstre for første gang i 16 år er en del af konstitueringen.

Venstre 
Hørsholms 
nye bestyrelse

Den nye bestyrelse i Venstre i Hørsholm består af:

  • Christian Wikström, formand
  • Hanne Bay Holm, næstformand
  • Liva Heller (VU)
  • Henrik Bjørkman
  • Janus Engelund
  • Kim Gravgaard Skou
  • Lone Sønderbo
  • Nicolai Lindhardt

Tak til afgående formand

På generalforsamlingen blev der samtidig rettet en stor og varm tak til Jørgen Eirfeldt, der frivilligt træder tilbage som formand efter mange års dedikeret indsats for Venstre i Hørsholm.

- Jørgen Eirfeldt har spillet en stor rolle for Venstre i Hørsholm gennem en årrække. Hans engagement har sat et tydeligt aftryk på foreningen, og han fortjener en stor tak, lyder det fra afløser, Christian Wikström.

Eirfeldt har i en tidligere periode været V-formand og genindtrådte for et år siden på posten i det vigtige valgår, da Venstres daværende formand Kim Gravgaard Skou valgte at trække sig. 

En del af Venstres nyvalgte bestyrelse. Fra venstre Henrik Bjørkman, Christian Wikström (formand), Hanne Bay Holm (næstformand), Liva Heller (VU) og Nicolai Lindhardt. På fotoet mangler Janus Engelund, Lone Sønderbo og Kim Gravgaard Skou.
En del af Venstres nyvalgte bestyrelse. Fra venstre Henrik Bjørkman, Christian Wikström (formand), Hanne Bay Holm (næstformand), Liva Heller (VU) og Nicolai Lindhardt. På fotoet mangler Janus Engelund, Lone Sønderbo og Kim Gravgaard Skou. Foto: Presse

Partiets gruppeformand i Hørsholm Kommunalbestyrelse, Ann Lindhardt, ser frem til at indledes partiets nye epoke samtidig med, at man er blevet en del af konstitueringsgruppen med Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokratiet.

Selvom Venstre kun opnåede tre mandater ved KV25 i november mod syv i 2021, så kalder hun det en politisk stærk kommunalbestyrelsesgruppe.

- Og med den nyvalgte bestyrelse står vi nu også organisatorisk stærkt. Det giver et solidt fundament for et tæt samarbejde og for at styrke Venstres politiske arbejde i Hørsholm – med fokus på dialog, fællesskab og gode lokale løsninger, udtaler Ann Lindhardt i pressemeddelelsen.

Venstre i Hørsholm har omkring 80 medlemmer.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...