Det er alt for sjældent, at jeg som præst taler med de mennesker, der melder sig ud af folkekirken. Det ærgrer mig.
For jeg ville faktisk gerne høre de grunde, som folk har. Én ting er nemlig sikkert: Udmeldelse har sjældent kun én årsag (økonomi), men det handler også om værdier, identitet og om kirken opleves som relevant.
I forholdet mellem danskerne og folkekirken, kan man ikke skære alle over én kam – der lige så mange holdninger, som der er borgere i Danmark. Men måske er der alligevel nogle forhold til folkekirken, som er mere udbredte i Hørsholm?
Ikke tilstrækkelig relevant
Efter halvandet år som præst i Hørsholm har jeg mødt mange, der har et pragmatisk forhold til kirken: De kommer der til dåb, bryllup og begravelse – og en del kommer også til konfirmation.
Og hvis jeg skulle gætte på, hvad der oftest kan få folk til at melde sig ud, så tror jeg, at det er, man ikke længere oplever kirken som tilstrækkelig relevant.
Man lægger sin energi i familien, på sit arbejde og man tager sig af sine venskaber, og så kan kirkeskatten nogle gange føles som dårlig værdi for pengene.
Det synes jeg, selvfølgelig er en skam. Og omvendt er der også mange andre borgere i Hørsholm, som bliver ved med at være medlemmer af folkekirken, fordi de ser kirken som en kulturinstitution. Den bidrager til kontinuiteten og traditionen i samfundet, og det vil man gerne støtte – også fordi man ved, at ens medlemskab er vigtigt for, at der også er en folkekirke i fremtiden.
Læs også
- Miiche genfandt sin kunstneriske passion i Hørsholm: - Her er så vidunderligt
- Slotssøen er åben til skøjteeventyr
Tror jeg på Gud?
Og så er der selvfølgelig det oplagte spørgsmål om tro eller ikke-tro: Tror jeg på Gud?
De fleste vil erfare, at ens svar forandrer sig i løbet af ens liv. Hvad end man hører til dem, der (tøvende) svarer ja, eller om man er erklæret ikke-troende, så kan det være svært at stå stejlt på begge svar.
For er man troende, så kender man også til, at tro og tvivl følges ad. Og selv hvis man er meget tydelig i sin ikke-tro, så kan man også nogen gange længes efter et perspektiv på livet, der er større, end vi kan forestille os.
Og nogen gange kan den ikke-troende også sidde med en taknemmelighed, som man ville ønske at have et sted at rette hen.
Lover os, at der er håb
Kristendommen gør en forskel i Hørsholm. Også selvom der stadig er lige så mange krige og ulykker ude i verden, som for 2000 år siden.
Mennesket har tilsyneladende ikke forandret sig særligt meget. Men kristendommen lover os, at der er håb alligevel. Og derfor er det heller ikke for Guds skyld, at der er en kirke, men for menneskets.
Og jeg er sikker på, at det er godt at have en kirke, hvor det budskab om håb, tilgivelse og næstekærligt bliver gentaget og formuleret på nye måder, når nye generationer kommer til, og når verden går sin skæve gang.