To politibetjente blev kort efter midnat natten til onsdag udsat for trusler i forbindelse med transport af en anholdt mand.
Episoden udspillede sig på Helsingørmotorvejen ved Kokkedal, hvor en 27-årig mand fremsatte alvorlige trusler mod betjentene, mens han sad på bagsædet af politibilen.
Manden, der var blevet anholdt i en anden sag, skal blandt andet have sagt ”do you wanna die” samt ”I’m gonna kill you and your family”, oplyser Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.
Det fik politiet til at rejse en yderligere sigtelse for trusler mod den 27-årige.