Med indgangen til det nye år, optrappes forberedelserne til Royal Run 2026, som bliver den største idrætsbegivenhed i Helsingør Kommunes 600-årige historie, som også markeres i 2026.
Som tidligere meddelt bliver der, som forberedelse til Royal Run den 25. maj, arrangeret en række træningsløb for alle interesserede flere steder i Helsingør Kommune i løbet af de næste fem måneder. Under titlen ”Sjov Motion” arrangerer HSOK, Helsingør Løbe-, Motions- og Orienteringsklub, der er officiel løbsarrangør af Royal Run 2026 i Helsingør, en række af træningsløb, startende den 3. januar 2026 kl. 11.00 med start ved klubbens klubgård på Gl. Hellebækvej 63a – lige før Helsingør Hallen.
Herefter er der mulighed for deltagerne at mødes hver lørdag samme tid og sted, således at man kan opbygge en god træningstilstand til selve Royal Run - løbet. Konceptet er enkelt og sjovt: HSOK har laver en One Mile-rute - en af distancerne til Royal Run - som er godt afmærket, og deltagerne kan vælge at gå eller løbe ruten 1-3 gange, alt efter lyst og niveau. Deltagelse i træningsløbene er gratis og uforpligtende.
Når man deltager første gang, får man et scoreboard med 26 felter. For hver omgang, man gennemfører, får man et stempel på sit scoreboard. Når man har samlet 26 stempler, svarer det til at have løbet en maraton i små bidder – kun 361 meter mangler! Disse 361 meter løbes med klapsalver rundt om Helsingør Hallen, hvorefter løberen modtager et Royal Run-diplom som bevis på at have gennemført en One Mile Marathon.
Som en ekstra bonus afholder nogle af kommunens løbeklubber en gang om måneden op til Royal Run i maj måned et stort "TRÆN MED"-arrangement fra forskellige idrætssteder i Helsingør kommune.
Det første af disse arrangementer, der arrangeres af Hornbæk Idrætsforening, er den 10. januar med mødested ved Hornbæk Hallen. Den 7. februar er det HSOK, der står for arrangementet ved Helsingør Hallen. I de følgende måneder bliver der ”TRÆN MED”-arrangementer fra Nordkysthallen, Tikøb Idrætsanlæg, Espergærde Centret og Helsingør Svømmearena. Disse arrangementer vil også inkludere One Mile-ruter, og deltagelse tæller naturligvis med på scoreboardet.
Læs også
- Der trænes nu til Royal Run i Helsingør
- Forsinkelse rammer åbningen af Helsingør Svømmehal
- Erhvervs- og Industrifonden støtter Helsingørs 600-års jubilæum med 200.000 til Royal Run
- Lokale løbeklubber og Helsingør Kommune samarbejder om træning til Royal Run
- Kendt idrætsklub står med stort ansvar - skal organisere 400 frivillige til Royal Run
- Borgerne må håbe, at det forestående byrådsvalg ikke resulterer i et nyt magtfuldkomment bystyre!
- Et åbent spørgsmål til byens magthavere: Hvor kommer pengene pludselig fra?
- Begge borgmesterkandidater er begejstrede for store sportsevents
- Alle byrådets partier stemte for budgettet - men de to store partier var i kamp om sandheden om millioner og masterplan
- Royal Run er udsolgt – det sender os et klart signal
- Royal Run 2026 melder udsolgt efter fire og en halv time