Erhvervs- og Industrifonden støtter Helsingørs 600-års jubilæum med 200.000 til Royal Run

Helsingør Kommunes projektledere på henholdsvis Royal Run og Købstadsjubilæum, Lasse Rye Rasmussen og Caroline Erritzøe foran Stengade 51 hvor fonden har til huse.

Helsingør Kommunes projektledere på henholdsvis Royal Run og Købstadsjubilæum, Lasse Rye Rasmussen og Caroline Erritzøe foran Stengade 51 hvor fonden har til huse.

Foto: Helsingør Kommune

Erhvervs- og Industrifonden Helsingør har besluttet at donere 200.000 kroner til Helsingør Kommune i anledning af byens 600-års jubilæum i 2026, hvor Royal Run kommer til Helsingør.

Donationen skal medvirke til at skabe en festlig og folkelig markering af jubilæumsåret, hvor byens historie, fællesskab og erhvervsliv hyldes.

- Vi er utrolig glade og taknemmelige for Erhvervs- og Industrifondens generøse støtte. Jubilæumsåret bliver en fantastisk fest for Helsingør Kommune – et år hvor vi både fejrer vores stolte historie og ser ind i de perspektiver der tegner de næste mange år. Royal Run bliver en enestående begivenhed, der samler hele byen, og fondens bidrag er med til at gøre jubilæumsdagene med Royal Run til noget helt særligt, siger borgmester Benedikte Kiær (K) i en pressemeddelelse.

Formand for Erhvervs- og Industrifonden Helsingør, Henrik Bender, siger:

- Helsingørs 600-års jubilæum er en milepæl, der fortjener at blive fejret på en måde, som både styrker sammenholdet og viser byens mange kvaliteter. Med donationen ønsker fonden at bidrage til jubilæumsarrangementet omkring blandet Royal Run, som jo skaber masser af værdi for både borgere og erhvervsliv – og som sætter Helsingør positivt på landkortet, siger formanden. 

Fejringen af Helsingørs 600-års jubilæum vil finde sted gennem hele 2026 med en række aktiviteter og arrangementer, hvor Royal Run den 25. maj bliver et af årets højdepunkter.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...