Julen og nytåret nærmer sig med særdeles hastige skridt, og det betyder, at skraldemanden - som det hed i gamle dage - kommer på andre dage og tidspunkter end normalt.
- Bemærk, at vi ikke henter affald torsdag d. 25. december og torsdag den 1. januar. Vi kommer i stedet forbi i dagene omkring - dvs. dagen før eller dagen efter - så husk at sætte din affaldsbeholder ud til skel, skriver Fredensborg Forsyning på sin hjemmeside.
Forsyningens kundeservice holder lukket fra den 24. til 26. december, men på grund af den aktuelle vandforureningssituation er der bemanding på telefonerne den 29. og 30. december samt den 2. januar. Der er dog lukket for personlige henvendelser på Fredensborg Forsyning.
Har man akut behov for hjælp til vand eller spildevand, kan man altid ringe til vagttelefonen, der er døgnåben på 35 29 44 00.
Hvis vandet forsætter med at være forurenet, har Fredensborg Forsyning oprettet to såkaldte vandaftapningssteder ved henholdsvis Egedalshallen i Kokkedal og ved Fredensborg Forsyning på Højvangen i Fredensborg.
Læs også
- Forureninger koster millioner af kroner - regningen ender hos borgerne
- Vandet er stadig ikke rent: Kogeanbefaling fastholdes
- Prisen på vand stiger: Så meget skal en gennemsnitlig husstand af med
- Nu har vandet været forurenet i 11 dage - og der kommer ingen nye svar i dag
- Forsyningsdirektør: - Jeg har ikke oplevet noget lignende i 40 år