Der er endnu ikke kommet styr på forureningen af drikkevandet i Nivå og Humlebæk. Fredensborg Forsyning oplyser torsdag aften kort før klokken 18, at de seneste prøveresultater fortsat ikke giver grundlag for at ophæve kogeanbefalingen, og derfor skal beboere i de berørte områder, altså hele Humlebæk og Nivå, fortsat koge deres vand før brug.
Ifølge forsyningsselskabet er der desværre ingen nye positive meldinger siden den seneste opdatering. Både interne specialister fra Fredensborg Forsyning og eksterne eksperter følger situationen tæt og vurderer dag for dag udviklingen i vandledningsnettet.
- Vores eksperter (Fredensborg Forsyning samt eksterne eksperter) følger udviklingen tæt og vurderer situationen i vandledningsnettet dag for dag. Samtidig arbejder vi intensivt med de tiltag, der kan bidrage til at forbedre vandkvaliteten hurtigst muligt, lyder det fra forsyningen.
- Vi kan desværre ikke sige noget om, hvornår problemet bliver løst, men vi kan forsikre om, at vi fortsat arbejder intenst med prøvetagninger, strategimøder for vandledningsnettet samt daglige møder i beredskabet.
Der er altså på nuværende tidspunkt ingen melding om, hvornår problemet forventes løst.
Læs også
Hent vand i Fredensborg og Kokkedal
Man kan fortsat hente vand i Kokkedal. Det sker ved Egedalshallen på Holmegårdsvej 3, hvor der er opsat udendørshaner på gavlen mod parkeringspladsen.
Her kan man tappe vand ved støvlevasken døgnet rundt.
- Vandhanerne er udstyret med trykknapper, som skal holdes nede under tapning. Det er vigtigt selv at medbringe dunke eller beholdere til vandet, oplyser Fredensborg Forsyning.
Det er også muligt at hente rent drikkevand hos Fredensborg Forsyning på Højvangen 23 i Fredensborg.
Hold øje med udviklingen
Fredensborg Forsyning har desuden et opdateret interaktivt kort, hvor de nyeste målinger og oplysninger løbende bliver lagt ind. Her kan borgerne følge situationen i de forskellige områder.
Næste officielle opdatering om situationen forventes senest fredag den 19. december klokken 18.
Indtil da gælder kogeanbefalingen altså fortsat for alle beboere i Humlebæk og Nivå.
Læs også
- Prisen på vand stiger: Så meget skal en gennemsnitlig husstand af med
- Kogeanbefalingen i Nivå og Humlebæk fortsætter – nyt vandaftapningssted åbnet
- Nu har vandet været forurenet i 11 dage - og der kommer ingen nye svar i dag
- Forsyningsdirektør: - Jeg har ikke oplevet noget lignende i 40 år
- Bakterier i drikkevandet: - Her kan du nu hente rent vand døgnet rundt
- Vandet er stadig forurenet: - Vi arbejder på fuldt tryk
- Læge: - Ring 1813, hvis du bliver syg af at drikke vandet
- Forsyningsformand om forurenet drikkevand: - Vi tager situationen meget seriøst