Alt ånder tilsyneladende fred og idyl, da Sjællandske Nyheder er på besøg på Fredensborg Forsyning på Højvangen fredag formiddag. I kantinen står der et flot juletræ, og et par medarbejdere sidder og sludrer over en kop kaffe. Rundt omkring på væggene hænger der julepynt, på bordene står der nisser, og en plakat på opslagstavlen minder medarbejderne om, at de skal huske at møde op til et arrangement næste fredag for at ønske hinanden god jul. Men julefreden har endnu ikke sænket sig over det lokale forsyningsselskab. Tværtimod.
Forsyningsdirektør: - Jeg har ikke oplevet noget lignende i 40 år
I snart en uge har Fredensborg Forsyning arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvor en forurening af drikkevandet med coliforme bakterier stammer fra. Og forsyningen direktør har aldrig oplevet noget lignende.