Historien om Hillerød Sygehus: Det lille sygehus på Dyrehavevej

I samarbejde med Lokalhistorisk arkiv bringer Sjællandske Nyheder en artikelserie om Hillerød Hospital. Her kan du høre mere om, hvordan Nordsjællands nye hospital kom til Hillerød for næsten 100 år siden.

Køkkenpersonalet, som boede på sygehuset, tilbragte en del af fritiden med at solbade på den lille terrasse, der vendte ud mod Bakkedraget. I baggrunden kan man se vejen til skadestuen.

Køkkenpersonalet, som boede på sygehuset, tilbragte en del af fritiden med at solbade på den lille terrasse, der vendte ud mod Bakkedraget. I baggrunden kan man se vejen til skadestuen.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv Hillerød

Hillerød Sygehus fylder ganske meget i Hillerød Øst. Men sådan var det ikke da sygehuset blev opført 1939-1943 mens tyskerne havde besat Danmark. Godt nok havde Frederiksborg Amt sikret sig et areal på 16 tønder land, da man i 1938 besluttede, at det nye sygehus skulle bygges i Hillerød Øst. Amtets byggegrund var indrammet af fire grusveje, Helsevej, Dyrehavevej, Bakkedraget og Stubbevang. Men kun en brøkdel af grunden blev dengang bebygget.

Historien om Hillerød Hospital

Denne artikel er en del af artikelserien om Hillerød Hospital, der er produceret i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek.

Artiklerne er skrevet af Lennart Weber, som er forfatter til en række bøger om Hillerøds lokalhistorie.

Serien bringes i anledning af, at Hillerød Hospital skal flytte fra Dyrehavevej til det nye supersygehus, der er ved at blive opført i Favrholm. I den forbindelse arbejder Lokalhistorisk Arkiv på en udstilling, der blandt andet vil indeholde en række hidtil usete fotografier. 

Her i 2025 har sygehuset for længst sprængt alle rammer. Bygningsmassen fylder ganske godt på arealet, og udenfor ligger Psykiatrisk Hospital samt nogle P-pladser. Parkering har i nogle årtier været et stærkt stigende problem og mange parcelhusejere i området føler sig presset. Sådan var det ikke da sygehuset blev bygget. Bygningsarbejdernes kom cyklende til jobbet, og i flere årtier var pladser til cykelparkering det store problem. Parkering til biler var et sekundært problem.

Da Hillerød sygehus i 1943 blev indviet, blev det udråbt som et stort moderne sygehus, og ved åbningsdagen deltog kongefamilien og roste byggeriet med eget køkken og store grønne områder udenfor.

Læs også

Men set med nutidens øjne var sygehuset faktisk ikke ret stort. Det kan man klart aflæse på Sylvest Jensens luftfotografier fra 1946. Her ser man tydeligt, at selve sygehuset stort set kun omfattede den ældste – og højeste – gule blok ud mod Dyrehavevej. Bag denne blok lå nogle få ejendomme med servicefunktioner, bl.a. et moderne sygehuskøkken og en stor kantine. Ved Bakkedraget blev der bygget det kapel med lighus, som stadig fungerer, samt en boligblok til portner og portører.

Den gule blok ud mod Dyrehavevej er den ældste del af sygehuset, og i starten var sygehuset ikke meget større den gang.
Den gule blok ud mod Dyrehavevej er den ældste del af sygehuset, og i starten var sygehuset ikke meget større den gang. Foto: Foto tilhører Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek.

137 boliger

Resten af de bygninger, der ses på Sylvest Jensens luftfoto, var boliger til personalet. Dengang var en bolig et attraktivt personalegode, og samtidig ønskede man, at læger, sygeplejersker, portører, køkkenpersonale m.v. var tæt på deres arbejdsplads, så de hurtigt kunne tilkaldes når der opstod akutte situationer.

I dag kan man undre sig over disse ting, men Frederiksborg Amtsråd besluttede i 1938, at der skulle bygges 137 boliger på sygehuset. På sengeafsnittet i den gule blok ud mod Dyrehavevej var der plads til 173 patienter.

Den primære boligblok var Helsevej 2, hvor den gamle hovedindgang lå. Her boede læger, sygeplejersker og sygeplejeelever. Bag den gamle hovedindgang kan man se en bygning i østlig og vestlig retning. Her var der køkken, kantine samt boliger til både køkkenpersonale, sygeplejeelever og administrativt personale.

Læs også

Ved Bakkedraget var der en bygning portører, maskinmestre og forvalter.

På resten af grunden var der et kæmpe gartneri, der producerede grøntsager til sygehuskøkkenet, og man kunne købe juletræer her. Desuden var der en lille svinestald hvor grisene blev fodret med madrester fra sygehuset. Den del blev dog i 1963 lukket af myndighederne.

Helt frem til 1970’erne var parkering til cykler vigtigst og først for 50 år siden begyndte man at overveje parkering til bilister ved sygehuset. Fotoet her af et af arkitekt Vermund Sørensens fotografier fra byggeriet hvor bygningsarbejderne kom cyklen til deres arbejdsplads.
Helt frem til 1970’erne var parkering til cykler vigtigst og først for 50 år siden begyndte man at overveje parkering til bilister ved sygehuset. Fotoet her af et af arkitekt Vermund Sørensens fotografier fra byggeriet hvor bygningsarbejderne kom cyklen til deres arbejdsplads. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Hillerød

De mange fætre

Sygeplejerskeskolen lå på Helsevej, og her fik mange unge kvinder en solid uddannelse. Men samtidig var boligdelen på Helsevej datidens festlige mødested i Hillerød. Skrappe portnere ved hovedindgangen på Helsevej 2 skulle godt nok sikre, at sygeplejeeleverne kun fik besøg af familie. Men reelt overnattede snesevis af ”fætre” hos de unge kvinder. Der blev fremstillet vin på badeværelserne og der var ofte fest på værelserne.

Læs også

Der er mange historier om forstanderinden, der tidligt om morgenen kom på besøg. Så fik ”fætrene” strenge ordre om at holde sig i ro på værelserne indtil forstanderinden var gået. Det betød, at mange unge mænd i Hillerød ofte kom for sent til deres egne job.

Sygeplejeskolen er senere flyttet væk fra sygehuset, og mange boliger er blevet overtaget af andre funktioner på sygehuset, bl.a. administrative funktioner. I 1960’erne blev der bygget nogle boligblokke langs Stubbevang med indgang fra Bakkedraget, og her har mange ansatte boet.

Fyret

Når unge mennesker mødes, opstår der naturligt kærlig dynamik, og sådan var det også i sygehusets boligafsnit. Det var dog en gylden regel, at sygeplejeeleverne skulle flytte hvis de blev gravide eller indgik i et parforhold.

Helt op i 1970’erne er der også eksempler på, at nogle ansatte blev fyret, hvis de indgik i et parforhold. Både blandt køkkenpersonalet og portører findes der eksempler på sådanne fyringer, som i dag ville vække dyb forundring.

Men tiderne på Hillerød Sygehus var meget anderledes dengang.

Over sygehusets køkken og kantine var der en lille terrasse, som både køkkenpersonale og sygeplejerskeelever flittigt brugte når de havde fri. Terrassen findes stadig tæt ved vejen fra Bakkedraget ned til skadestuen.
Over sygehusets køkken og kantine var der en lille terrasse, som både køkkenpersonale og sygeplejerskeelever flittigt brugte når de havde fri. Terrassen findes stadig tæt ved vejen fra Bakkedraget ned til skadestuen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Hillerød

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...