Psykiatrisk Center Nordsjælland, der i 1970’erne blev bygget på Dyrehavevej i Hillerød, er en vigtig del af Hillerød Sygehus, men det bliver ikke flyttet når det nye sygehus indvies ved Overdrevsvejen syd for Hillerød og tæt ved den nye Favrholm Station. Men i forhold til Psykiatrisk Hospital er der en lille forhistorie, som det er værd at genopfriske. 

I 1912 fremsatte justitsminister Bülow et lovforslag om opførelsen af et nyt sindssygehospital og en sikringsanstalt. Hospitalet skulle have 600 sengepladser, og i den sikrede afdeling skulle der være plads til 50 kriminelle med mulighed for at udbygge sikringsafdelingen.

Ved lovforslagets fremsættelse oplyste justitsministeren, at man havde haft et grundigt forarbejde, hvor folketingets partier og forskellige ekspertgrupper var blevet enige om, at sindssygehospitalet og sikringsanstalten skulle bygges i Hillerød – nærmere bestemt på gården Trollesmindes jorde – og dermed tæt ved det område hvor Hillerød Rådhus nu ligger.

Læs også

• Når hverdagen med en livstruende sygdom bliver uoverskuelig, tænder kreativitet små lys

Men selvom man åbenbart havde været enige om, at hospitalet skulle bygges i Hillerød, så kom det pludselig andre byer i spil. Udover Hillerød, så opstod der interesse fra bl.a. Slangerup, Helsingør, Nykøbing Sjælland og Holbæk. Sagen endte med, at Rigsdagen 29. april 1913 besluttede at droppe planerne om Hillerød. I stedet skulle sindssygehospitalet og sikringsanstalten bygges i Nykøbing Sjælland hvor hospitalet åbnede i 1915.

Hillerød ikke glemt

Men Hillerød var ikke glemt. Tanken om et sindssygehospital, som var det gældende navn for det vi i dag kalder psykiatri, var ikke opgivet. Især efter at Hillerød Sygehus åbnede i 1943 opstod der en erkendelse af, at Nordsjælland og København havde brug for mere plads til personer med psykiske lidelser.

I 1952 afgav en kommission under Statens Sindssygevæsen en betænkning, hvor det kraftigt blev understreget, at det hastede med at få bygget et sindssygehospital i Hillerød. Overlæge Torben Andersen fra Hillerød Sygehus deltog i kommissionens arbejde, og i betænkningen kan man læse, at overlæge Inge Aising fra Hillerød Sygehus havde gennemført en undersøgelse, der klart dokumenterede, at der var behov for mere plads til psykiatriske patienter i hovedstadsområdet.

Læs også

• Jette skal stå i spidsen for ældre, social og sundhed: - Som at starte et nyt job
• Prisen på gammelt hospital falder - og det koster dyrt for supersygehus

I betænkningen kan man yderligere læse, at man havde en byggegrund klar, nemlig grunden ved Dyrehavevej overfor hospitalet, hvor Sandviggård havde ligget, og som er det sted hvor Psykiatrisk Center i dag ligger.

Trods betænkningens klare udmelding, så skulle der gå yderligere en del år. Først i 1959 fremsatte indenrigsminister Søren Olesen lovforslag om opførelse af sindssygehospital på Sandviggårds jorde i Hillerød. I 1959 hed det stadig sindssygehospital.

Loven blev vedtaget, og der blev bevilget 23 millioner kroner til byggeriet. Men først i 1969 blev der søgt om byggetilladelse og der gik yderligere nogle år inden Psykiatrisk Center kunne åbnes slutningen af 1970’erne.

Vandrehjemmet

Dermed blev der sat et endeligt punktum for landbrugsejendommen Sandviggård. Da Hillerød Kommune købte ejendommen og den halve østby i 1932 blev landbrugsdriften bortforpagtet i nogle år. Men selve hovedbygningen blev i 1936 indrettet til vandrehjem.

Tidligere havde Hillerød haft et vandrehjem på Afholdshotellet i Slangerupgade, men i 1936 blev Hillerød Vandrehjem flyttet til Sandviggård. I den sag spillede skotøjshandler Chr. Hauge en meget aktiv rolle. Vandrehjemmet fortsatte driften under Anden Verdenskrig og helt frem til 1960’erne hvor bygningerne blev revet ned for at give plads til det nye psykiatriske hospital.