Det her er historien om en desperat mor, der kæmper sit livs kamp for sin hjerneskadet søn - en kamp, som hun ikke har råd til at tabe, men også en kamp, hvor modgang, frustration og uvished dræner hende for de sidste kræfter.

- Jeg overlever kun det her, fordi han ikke har andre end mig. Han er det eneste, der holder mig oppe, men det er så forbandet hårdt, for jeg ved ikke, hvad der skal blive af ham, siger Kamma Lund, mens tårerne triller ned ad kinderne.

Vi møder hende og sønnen Loke i deres lille lejlighed på Bryggertorvet i Ølstykke. Her forsøger Kamma at skabe de bedst mulige rammer for sin 18-årige søn, der er svært retarderet og lider af atypisk autisme, men dagligdagen er hård.

- Hver eneste dag går med at skifte ble på Loke, bade ham, give ham tøj på og gøre hans værelse rent. Han har ikke noget sprog og kan intet selv, så de eneste pauser, jeg har i løbet af en dag, er, når Loke får min telefon og ligger og ser "Gurli Gris". Det er vores hverdag. Det er virkeligheden, siger 52-årige Kamma Lund, der også er vant til at foretage indkøbsturene på rekordtid.

- Jeg bliver jo nødt til at tage Loke med i Netto eller Føtex, for han kan ikke være alene hjemme, men når vi så er i butikken, så har jeg kun få minutter til at finde mælken eller rugbrødet, for ellers kan han finde på at kaste sig ned på gulvet eller hive varer ned fra hylderne, siger hun.

Er her bare

Interviewet er heller ikke mange minutter gammel, før den pressede mor må tage sig af Loke.

- Han har skidt i bleen, så jeg skal lige bade ham, siger hun.

Efter noget tid sætter hun sig igen i sofaen og puster ud, mens øjnene på ny bliver blanke.

- Jeg er for længst knækket psykisk. Jeg har ikke noget liv. Når jeg kigger tilbage, så har jeg ikke levet i snart 18 år. Jeg er her bare, men jeg er her for Loke, som jeg selv har bragt til verden. Han er mit ansvar, og jeg kan ikke svigte ham, siger hun.

Hvad får du af hjælp fra Egedal Kommune?

- Loke er blevet bevilget femten pædagogiske timer om ugen, så der kommer en pædagog ud, og så tager vi alle tre i Ølstykke Svømmehal. Det elsker Loke, og det giver ham lidt glæde, men jeg skal med hver gang - pædagogen, som ellers er flink og dygtig, kan ikke være alene med ham, så jeg får ikke en pause. Desuden skal vi selv betale for måltider og benzin, da Loke er blevet 18 år og får førtidspension. Det betyder også, at jeg heller ikke får nogen økonomisk hjælp til at passe ham.

I et helt år har hun nu gået hjemme og selv passet Loke - i sensommeren 2024 valgte hun nemlig at tage ham ud af et lokalt tilbud, hvor han var endt i mistrivsel.

Flåede neglene af

- Det var forfærdeligt at se på til sidst, så jeg valgte at trække ham ud af det. Det startede i maj sidste år, hvor jeg mærkede en ændret adfærd hos Loke. Han var sky, bange og ville ikke afsted om morgenen. Han begyndte at pille negle og pille i sine sår. Han virkede stresset, men da han til sidst flåede neglene af på sine fødder og gjorde skade på sig selv, så tog jeg beslutningen. Jeg ville ikke sidde og se på, at min søn græd og klamrede sig til mig, siger Kamma Lund.

Hun lægger ikke skjul på, at afslutningen på det bevilgede tilbud står i kontrast til tiden hos vikarbureauet Pareta, der arbejder med det specialpædagogiske område, som inkluderer borgere med autisme.

- Loke kom under deres vinger fra 2021 og frem til 2023. Der var fire pædagoger på ham, og jeg kunne se en glad dreng, hvis trivsel blev bedre. Der var fremskridt, og for første gang i årevis kunne jeg trække vejret og stole på den hjælp, som min dreng fik af systemet, siger Kamma Lund.

De mørke skyer og den hårde hverdag vendte dog tilbage i et nyt tilbud, og nu står Kamma Lund igen på bar bund uden hjælp til sin søn.

- Der er sket rigtig mange ting og fejl. Jeg ved, at der hverken har været godkendelser eller ført tilsyn på Loke i årevis, så jeg har kæmpet med både kommunen og det sidste tilbud han var i. Det har været forfærdeligt, og der har været beskyldninger frem og tilbage, om hvad der er sket og ikke sket, men nu står jeg så her uden nogen form for hjælp til min dreng. Det har jeg jo prøvet før i de år, hvor Loke og jeg har boet i Egedal Kommune, siger hun.

Opsagt på skole

Kamma Lund henviser til en periode i 2021, hvor hun fra marts til december gik hjemme med Loke uden nogen form for kommunal hjælp. Dengang var Loke blevet opsagt fra specialskolen Maglebjergskolen i Allerød, hvor han ellers havde gået siden 2015.

- De havde ikke de pædagogiske ressourcer til at være der for ham. Jeg kan huske, at efter opsigelsen valgte skolelederen på Maglebjergskolen at kontakte Egedal Kommune med henblik på at finde et nyt skoletilbud til Loke, og da Allerød Kommune ansøgte Egedal Kommune om ekstra ressourcer til hans sidste tid på skolen, så hørte vi ikke noget i fire måneder. Lavmålet kom dog, da kommunen foreslog en specialskole i Hillerød for unge mellem 16 og 28 år, selvom Loke på det tidspunkt kun var 13 år gammel. Det var helt skørt, siger Kamma Lund.

Dengang var hun på desperat jagt efter hjælp til sin søn, og nu gentager historien sig, men det er ikke sådan, at der har været helt radiotavshed fra Egedal Kommune.

Glemt og svigtet

- I det seneste år, hvor jeg er gået hjemme med Loke, er de vendt tilbage med to tilbud. Det ene er bostedet Atlas i Gilleleje, og det andet er bostedet Habitus Nordsjælland - begge steder har været udsat for massiv kritik i medierne, så det takkede jeg nej til. At de overhovedet kunne foreslå de to steder, er helt ubegribeligt, siger hun.

Føler du, at kommunen gør nok for at finde et nyt tilbud til Loke?

- Nej, på ingen måde. Jeg føler mig glemt og svigtet. I deres øjne er jeg sikkert hende den skideirriterende mor, der brokker sig konstant, men jeg har ikke hørt fra kommunen siden februar - prøv lige at tænk over det. Det er jo helt grotesk, for de har en forpligtelse til at hjælpe Loke, siger Kamma Lund, der også har mødt flere socialrådgivere på sin vej.

- Alene i de seneste otte måneder har vi haft tre forskellige socialrådgivere. De gør hvad de kan, og jeg bebrejder ikke dem noget, men det siger alt om, hvor meget man skal kæmpe i Egedal Kommune, siger hun. 

Kamma Lund lægger ikke skjul på, at hun ikke kan blive ved med at gå hjemme med sin søn.

Ingen kommentarer

- Nej, han skal jo på et bosted. I den ideelle verden, så får han plads på et bosted, hvor jeg kan komme og besøge ham, og hvor han måske kan komme hjem i weekenderne, men det skal også være det rigtige sted for Loke. Han skal ikke gå mere igennem, siger hun og kommer med et direkte opråb om hjælp til de mange kandidater, der kæmper om plads i det nye byråd.

- Af hele mit hjerte, vil I ikke nok være søde at hjælpe min søn, siger hun.

Sjællandske Nyheder har været i kontakt med Egedal Kommune, som ikke kan kommentere historien, da der er tale om personoplysninger.