I 1924 blev der indsendt en ansøgning om at bygge et biografteater i Hillerød. Året efter var den opført, og nu - 100 år efter - står den der endnu med sit karakteristiske gule indre og ydre. Tirsdag var frivillige, samarbejdspartnere og venner af huset mødt op for at fejre den aldrende dame.
- Og biografen blev fejret med manér, lyder det fra biografforeningens formand Claus Dalum.
- Café Slotsbio i Hillerød fejrer 100 års jubilæum med en uges festligheder.
- Biografen blev opført i 1925 og har overlevet krige, teknologiske skift og kriser.
- Jubilæumsugen byder på udsolgte filmvisninger og kulturelle arrangementer.
- Frivillige ildsjæle har været afgørende for biografens overlevelse og succes.
- Der er stadig mulighed for at deltage i fejringen, som fortsætter ugen ud.
Dermed må der siges at være blevet taget hul på jubilæumsfejringen, der varer hele ugen ud. Mandag var der udsolgt til visningen af stumfilmen 'Generalen' med Buster Keaton, hvor Michael Heise spillede piano til filmen, som det skete i gamle dage.
- Det var en kæmpe succes, lyder det fra den begejstrede formand.
Torsdag er der meldt udsolgt til filmen 'Mine aftener i Paradis'.
Der er også udsolgt til filmen 'Bjergkøbing Grand Prix' lørdag, og af samme årsag er der lavet en ekstra forestillingen fredag eftermiddag.
Læs også
- Slotsbio har overlevet kriser, nazister og nedskæringer - fejrer 100 år med en hel uges fest
- Et kulturelt fyrtårn er gået bort
40 frivillige - og flere i kø
Slotsbio har siden 1925 overlevet både krige, teknologiske skift, lukningstrusler og biografkriser. Særligt én ting har holdt stedet godt kørende, nemlig de frivillige ildsjæle, der har kæmpet for biografen, hvor der også afholdes koncerter og andre kulturarrangementer.
Læs også
- Biograf fylder rundt - Sådan bliver fejringen
- Provsten ser flere Klondike-områder i byen: - Så riv det dog ned
I 40 år har Café Slotsbio kørt som både biograf, spillested og kulturhus udelukkende drevet af de omkring 40 frivillige. Og faktisk er det så populært, at der gennem mange år har været venteliste for at få lov til at give en hånd med.
Der er stadig enkelte muligheder for at tage del i jubilæumsfejringen. Du kan læse mere på Café Slotsbios hjemmeside.
Læs også







