Holger Toxværd er død. I nogle få uger vidste han, at døden ville komme snart, og han døde natten til den 21. maj. Holger efterlader sig et smerteligt savn; hos hustruen Rikke Macholm, hos børn og børnebørn såvel som hos utallige tidligere kolleger, venner og samarbejdspartnere. Rikke var hos ham, da han døde, og alle børn og børnebørn nåede at sige farvel.

Holgers energi var stor, og det kom til udtryk, da Slotsbio tidligt i maj markerede, at han gav stafetten videre til en ny formand - efter 32 år. For Holger kunne blive ved, når der var brug for ham, og han kunne godt lide, at det svære kunne finde en løsning ved hans og andres mellemkomst – gerne noget med kultur, fællesskab, og høj kvalitet.

Slotsbio har meget af takke ham for, men det har mange, mange andre kulturelle aktiviteter i Hillerød også. Han var med til at skabe Byens Hjerte mellem Annaborg, Sognehuset og Slotsbio, var Kulturelt Forums drivkraft, og kunne altid se muligheder for at skabe noget nyt og stærkere.

Tempoet var højt, oplevelserne og historierne mange, venskaberne langvarige og trofaste, hjælpsomheden helt enorm – han var aldrig stille. Og derfor er tomrummet nu så stort. For Holger havde altid noget på hjerte om samfundet, udviklingen – og om det menneske, der stod lige foran ham.

Holger var uddannet pædagog og uddannede selv pædagoger, og har derfor også gennem andre kunne sætte sit betydningsfulde præg på de opvoksende generationer.

Med Rikke havde Holger et bemærkelsesværdigt stærkt forhold med kærlighed, humor, inspiration og gensidig støtte, ligesom han har øst af kærlighed til den voksende flok af børn- og børnebørn - ligesom Holger og Rikkes gæstfrihed har haft stor betydning for mig og mange andre. Her vil jeg fremhæve hans store evner som kok og vært, som jeg fik lov at nyde.

Holger ville præge sin samtid, og det lykkedes. For mange år siden mødte han mig uden for et valgsted til et Folketingsvalg; jeg kendte ham ikke rigtigt endnu, men han sagde: ’Se nu at stille op til byrådet’, også selvom han var SF’er og jeg socialdemokrat – det havde han i øvrigt selv været, og kom fra en familie med tæt tilknytning til arbejderbevægelsen. Men han meldte sig ud af Socialdemokratiet i 1979 og ind i SF for at protestere mod SV-regeringen udefra, mens jeg meldte mig ind i A samme år for at protestere mod SV-regeringen indefra.

For mig var Holger kærlighed, klogskab – og ballade! Jeg er lykkelig for at kunne ses af ham som en ven, og derfor er sorgen over hans sygdom og savnet efter ham stort.

Holger blev 81 år gammel, og det er en pæn alder, men han havde appetit på meget mere, og Rikke kommer til at lide under det savn, selvom jeg vil love, at vi er mange, der vil rykke sammen om hende.

Holger er død. Der står to røde faner ved hans dør. De fortæller om et menneske med et usædvanligt stort engagement.

Æret være Holger Toxværds minde.

Af borgmester i Hillerød, Kirsten Jensen