Chefpoliti-inspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi, Peter Buhl, kommer med en opfordring til utrygge borgere efter, at en serie-børnekrænker sandsynligvis er på fri fod igen.
En 23-årig mand, der er dømt for at have krænket adskillige småpiger i Roskildeområdet, fik i dag tirsdag en opsigtsvækkende dom.
I hvert fald blev dommen markant anderledes, end anklagemyndigheden havde krævet - på anbefaling fra Retslægerådet. For i stedet for forvaring blev den 23-årige idømt ti måneders fængsel - og han er efter alt at dømme på fri fod, eftersom han har siddet varetægtsfængslet i længere tid end straffen.
Oven i købet var straffen langt lavere, end mandens egen forsvarer havde lagt op til. Hun havde i sin procedure lagt op til, at straffen maksimalt burde være tre års fængsel.
Desuden blev den 23-årige frifundet for det opholdsforbud gældende hele Roskilde Kommune, som anklageren også var gået efter. Han skal dog betale samlet 45.000 kroner i erstatning.
I den anledning har chefpoliti-inspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi, Peter Buhl henvendt, sig til Sjællandske Nyheder. Han forklarer i en mail, at man hos politiet er meget opmærksomme på situationen, han skriver:
- Vi forstår til fulde den utryghed, som kan være hos både børn og voksne. Vi kommer til at drøfte det her tæt med kommunen. Det er nu op til politiet, kommunen og kriminalforsorgen at sørge for, at vi bedst muligt for hjulpet pågældende, så vi ikke kommer til at opleve nye overgreb. Men er man utryg, så er man altid velkommen til at kontakte politiet, slutter Peter Buhl.
Massivt forstraffet
Det er fem måneder siden, den 23-årige blev kendt skyldig i blandt andet voldtægtsforsøg og blufærdighedskrænkelse. På det tidspunkt blev straffen ikke udmålt, da retten ville have endnu en mentalundersøgelse til at fastslå, om den 23-årige er egnet til en behandlingsdom som alternativ til tidsubestemt forvaring, som anklageren ville have ham idømt.
Svaret i undersøgelsen og i Retslægerådets udtalelse er meget klar. De kan ikke se, at andre foranstaltninger end straf egner sig til at forhindre den 23-årige i at gentage sine forbrydelser. Han har en personlighedsmæssig forstyrrelse, er umoden, impulsstyret og har antisociale træk, men han er normalbegavet og ikke sindssyg.
Retslægerne ser derimod en høj risiko for, at han begår ny kriminalitet høj og mener derfor, at forvaring er påkrævet for ikke at udsætte flere børn for hans krænkelser og overgreb.
For anklager Pernille Bach Fredin efterlod de retslægelige udtalelser ingen tvivl om, at han skulle idømmes forvaring.
- Det er ikke usædvanligt at se erklæringer, hvor der kan være tvivl om, hvad de anbefaler. Det her er klareste anbefaling, man får, sagde hun i byretten og tilføjede, at den 23-årige er ”massivt forstraffet” for seksuelle krænkelser eller forsøg på det – hun anslår det til i alt 45 forhold.
Mere om
dommen
Rettens samlede bedømmelse var, at der trods de retslægelige udtalelser og de gentagne tilfælde af krænkelser ikke var tilstrækkeligt grundlag for, at den 23-årige udgør så stor en fare, at han kan idømmes forvaring.
I modsætning til anklageren lagde retten vægt på den 23-åriges egne ord om, at han har det skidt med, hvad han har gjort, og at han forstår de bekymringer, der har skabt.
Egentlig fandt dommere og nævninge det nærliggende at idømme ham behandling – som han også selv er indstillet på – men da Retslægerådet ikke kan anbefale det, er der kun regulær fængselsstraf tilbage.
To af de voterende stemte for en forvaringsdom, mens én stemte for de tre år og seks måneder, som var anklagerens påstand, hvis det skulle ende med fængselsstaf. To stemte for et års fængsel, mens de resterende syv stemte for de 10 måneder.
Den 23-årige modtog dommen, men anklagemyndigheden har stadig mulighed for at anke til landsretten.
Selvom en behandlingsdom ikke kom på tale, opfordrede dommer Thomas Smed ham til at opsøge behandling for at forhindre, at han gør noget lignende igen.
- Det er både i din og samfundets interesse, sagde dommeren, og ifølge forsvareren tog han det til sig.
Frifindelsen for opholdsforbud i Roskilde Kommune blev begrundet med, at sådan et forbud ikke egnede sig til at forebygge mere kriminalitet, som lige så godt kunne ske et andet geografisk område.