Kvindelig borgmester chikaneret - påstår hun har en affære

Chikane mod de lokale politikere er noget, der stikker frem fra tid til anden. Og den kan dukke op på mange forskellige måder.

Her til morgen fortæller Greves borgmester på Linkedin, at en hustru til en partifælle havde fået en SMS om, at Pernille Beckmann og partikollegaen havde en affære.

Læs også

- I sidste uge ringede en af mine partikollegers hustru til mig, fordi hun havde modtaget en sms, en sms hvor afsenderen påstår, at jeg skulle have en affære med hendes mand, skriver Pernille Beckmann og fortsætter:

- Jeg har kendt min partikollega og hele hans familie i over 20 år, og jeg betragter dem som rigtig gode venner. Derfor blev jeg mildest talt chokeret over, at nogen kan finde på at inddrage en hel familie i sådan en løgn.

Læs også

Hun fortæller, at man bruger mange timer sammen med sine politiske kollegaer, og at man bliver en slags familie.

- Men derfra og til at blive beskyldt for en affære er der uendelig langt, skriver borgmesteren, der fortæller, at sådanne beskeder ikke bare rammer den enkelte politiker, men altså også ægtefæller og børn.

- Chikane, rygter og forsøg på at skade mit og andres privatliv har intet at gøre i politik, eller andre steder. Vi skal alle have lov til at leve det liv, vi ønsker, så længe vi respekterer de demokratiske spilleregler, skriver Pernille Beckmann, der før har oplevet chikane:

- Dette er bare endnu et eksempel på chikane, men jeg har aldrig før oplevet, at vores familier bliver inddraget på den måde.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...