Ups - borgmester glemte alle tilladelser

Pernille Beckmann, Greves borgmester, havde ikke ansøgt om den lovpligtige byggetilladelse.

Pernille Beckmann, Greves borgmester, havde ikke ansøgt om den lovpligtige byggetilladelse.

Foto: Jørgen C. Jørgensen

Borgmester i Greve, Pernille Beckmann (V), har ikke søgt om byggetilladelse til sine to nye sommerhusgrunde i Næstved, og hun har derfor stoppet al aktivitet på grunden.

Det er ikke gået rigtigt for sig, da Pernille Beckmann, der er borgmester i Greve, ville rive sit nyerhvervede sommerhus ned i Næstved. Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen, der har fået aktindsigt i borgmesterens byggesag, har Pernille Beckmann købt to grunde, hvor der ligger et mindre hus på den ene grund. I starten af sommeren påbegyndte Pernille Beckmann nedrivningen af det hus.

Læs også

Da Ekstra Bladet begyndte at grave i sagen, gik Næstved Kommune til værks og besigtigede grundene.

- Af kommunens journalsystem fremgår det ikke, at der er ansøgt om nedrivningstilladelse til fjernelse eller byggetilladelse til genopførelse af sommerhuset, lød det dagen efter besigtigelsen i fra Næstved Kommune til Pernille Beckmann ifølge Ekstra Bladet.

Ifølge avisen står der også i orienteringen, at der er "kortlagt fortidsminder på - eller i umiddelbar kontakt med" de to grunde, som Pernille Beckmanns har erhvervet.

Borgmesteren fra Greve har sendt en mail til Ekstra Bladet, hvor hun blandt andet siger:

- Det er en rigtig beklagelig fejl, at huset er revet ned uden tilladelse. Jeg har desværre overladt byggeprocessen til andre, som jeg stolede på og havde tillid til, hvilket var en fejl."

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...