Nyt tiltag: Vær med til at gøre en forskel for ældre

Cykling uden alders mission er at give ældre ret til vind i håret

Cykling uden alders mission er at give ældre ret til vind i håret

Foto: Cykling uden alder

Foreningen Cykling uden alder - Hørsholm inviterer i samarbejde med Ældre Sagen og Hørsholm Kommune til et gratis informationsmøde om foreningens arbejde og mulighederne for både ældre og frivillige. Det sker tirsdag den 24. juni kl. 14-15.30 i Sophies Hus.

Cykling uden alders mission er at give ældre ret til vind i håret. Gennem frivillige cykelpiloter tilbydes gratis rickshaw-cykelture til beboere på kommunens plejehjem og i ældreboliger. Turene skaber både glæde, frisk luft, nye oplevelser og bekendtskaber.

I Hørsholm har tilbuddet allerede gjort en forskel. Mange ældre har fået et kærkomment afbræk i hverdagen, og plejehjemmene oplever, at de får gladere beboere hjem fra turene.

Nu ønsker foreningen at udbrede kendskabet til tilbuddet - og ikke mindst at få flere frivillige cykelpiloter med på holdet.

Læs også

 

Som cykelpilot bestemmer man selv, hvor ofte man cykler, og turene planlægges i samarbejde med den ældre. En typisk tur varer omkring en time, og destinationen vælger cykelpiloten og den ældre sammen. Man bliver oplært, så man trygt kan tage på tur. Derudover kræves ingen særlige forudsætninger.

Til informationsmødet kan man høre mere om lokale oplevelser fra ældre, plejepersonale og cykelpiloter, hvordan man kan glæde både en borger og sig selv, samt hvad det indebærer at være frivillig cykelpilot.

Der vil også være mulighed for at se og prøve en rickshaw-cykel. Tilmelding skal ske senest fredag den 20. juni til cuahorsholm@gmail.com

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...