Svindlere på spil - kontakter ældre kvinder

Nordsjællands Politi er ude med advarsel om nye kontaktbedrageri mod ældre kvinder i Hørsholm og Rungsted.

Nordsjællands Politi advarer ældre borgere om kontaktbedrageri efter to anmeldelser i Rungsted og Hørsholm fra ældre kvinder med enslydende signalement på gerningsmændene.

Nordsjællands Politi advarer ældre borgere om kontaktbedrageri efter to anmeldelser i Rungsted og Hørsholm fra ældre kvinder med enslydende signalement på gerningsmændene.

Foto: Arkiv

Politiet har en stærk formodning om, at det er de samme gerningsmænd, og mindst to af dem, der onsdag stod bag et forsøg på kontaktbedrageri og et gennemført bedrageri i Rungsted og Hørsholm mod to ældre kvinder.

- De to kvinder oplyser præcis samme signalement på den person, som ringede på døren hos dem, efter at de telefonisk var blevet kontaktet af "en mand fra banken", fortæller vagtchef David Buch, Nordsjællands Politi.

I det første tilfælde blev en 93-årig kvinde på Rungsted Bytorv ved 14.30-15-tiden ringet op af en mand, der oplyste at han var fra banken, og at der var blevet overført penge fra kvindens konto til udlandet. Han ville sende en mand ud for at hjælpe, oplyste han. Kort efter bankende det på døren og uden for stod en mand, som kvinden dog ikke lukkende ind.

Godt signalement

Kvinden gav et godt signalement af manden.

- Der er er tale om en mand af mellemøstligt udseende, 25-35 år, 175 til 185 centimeter høj med langt sort skæg. Han var iført en sort kasket og en rød hættetrøje med et hvidt logo på brystet., sorte bukser og sko, og så havde han i hånden en mobiltelefon med hvidt cover, fortæller vagtchefen.

Præcis samme signalement opgav det andet offer. En 87-årig kvinde på Kammerådensvej i Hørsholm.

- Her er det præcis samme fremgangsmåde, og her lykkedes det at få udleveret et dankort, som der så blev hævet 6000 kroner på, inden det blev spærret, fortæller David Buch.

Han tilføjer, at en bank aldrig vil sende en mand ud for at hente et dankort.

- Bliver man ringet op af en person, der siger han er fra banken, så noter nummeret og læg på. Ring så selv til din bank på det nummer, du selv finder frem eller har stående, og spørg, om de har ringet dig op - og ring så til politiet, lyder opfordringen fra vagtchefen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...