Fond donerer topmoderne spejderhytte til Hedeland

Supermoderne hytte erstatter virkelig faldefærdig spejderhytte inden Spejdernes Lejr.

Om kun et åre samles over 30.000 spejdere til Spejdernes Lejr i Hedeland og begivenheden har muliggjort, at der nu bygges en helt ny spejderhytte i Hedeland. En hytte, som naturligvis kan bruges efter at de mange spejdere er taget hjem fra lejren.

Om kun et åre samles over 30.000 spejdere til Spejdernes Lejr i Hedeland og begivenheden har muliggjort, at der nu bygges en helt ny spejderhytte i Hedeland. En hytte, som naturligvis kan bruges efter at de mange spejdere er taget hjem fra lejren.

Foto: Spejdernes Lejr/Pernille Bille Tvedt

Når der afholdes Spejdernes Lejr 2026 til næste sommer i Hedeland Naturpark, vil lejrens 30.000 deltagere på nærmeste hold kunne se og opleve et eksemplar af Fremtidens Spejderhytte. Det er en realitet efter en million-donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Når lejre er slut vil hytte kunne bruges som en ny støttefacilitet for Hedelands tusindvis af brugere.

Den Korte Version
  • Den A.P. Møllerske Støttefond donerer en moderne spejderhytte til Hedeland, klar til Spejdernes Lejr 2026.
  • Hytten erstatter en gammel spejderhytte og vil efter lejren fungere som en facilitet for Hedelands brugere.
  • Spejdernes Lejr 2026 vil tiltrække 30.000 deltagere, der kan opleve den nye hytte og dens mange anvendelsesmuligheder.
  • Hytten er designet til at integrere naturen og tilbyder fleksible rum til aktiviteter og opbevaring.
  • Den A.P. Møllerske Støttefond har afsat 140 millioner kroner til at opføre mindst 32 spejderhytter i hele landet.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Arbejdet med at opføre hytten påbegyndes hurtigt muligt, så hytten kan stå klar til afholdelsen af Spejdernes Lejr 2026, der afholdes i Hedeland fra den 18. til 26. juli. Lejrorganisationen er allerede i gang med at udvikle aktiviteter omkring hytten til de 30.000 deltagere, men der vil også være rig mulighed for forbipasserende til at se nærmere på hytten og dens mange brugsmuligheder.

Spejdernes Lejr kaster nu en helt ny spejderhytte af sig. Hytten skal efter lejren kunne bruges af et hav af klubber, foreninger og institutioner. Hytten kaldes Fremtidens Spejderhytte og udvikles via donation fra Den A.P Møllerske Støttefond.
Spejdernes Lejr kaster nu en helt ny spejderhytte af sig. Hytten skal efter lejren kunne bruges af et hav af klubber, foreninger og institutioner. Hytten kaldes Fremtidens Spejderhytte og udvikles via donation fra Den A.P Møllerske Støttefond. Foto: Den A.P. Møllerske Støttefond

Hytten erstatter en gammel og udtjent spejderhytte, og er placeret i tæt afstand til lærende udflugtsmål som Hedelands Naturlegeplads, 23 km MTB-spor, Amfiteater og Skibakke samt Verdensmålsspiralen. Sidstnævnte blev i øvrigt også opført i samarbejde med Spejdernes Lejr, da lejren var forbi i 2022.

- Jeg har slet ikke kunne være i mig selv over at skulle holde på denne nyhed. Det er et fantastisk skridt for os i Hedeland og det er kun blevet muligt fordi Spejdernes Lejr kommer til området igen, lyder det fra Hedelands direktør Tina Vesth.

Hun fortæller, at efter Spejdernes Lejr bliver den nye hytte Hedelands hytte og det er igennem Hedeland at den skal bookes.

- Man kan bruge hytten på dagsbasis, men også med overnatning, hvis man har egne telte med, for hytten er ikke til at overnatte i. Tanken er, at den kan blive et knudepunkt for adgang til Hedeland for foreninger, klubber og institutioner, siger Tina Vesth.

Sådan forestiller arkitekterne sig, at Fremtidens Spejderhytte kommer til at se ud i det store inde/ude-rum midt i huset.
Sådan forestiller arkitekterne sig, at Fremtidens Spejderhytte kommer til at se ud i det store inde/ude-rum midt i huset. Foto: Den A.P. Møllerske Støttefond

 Fremtidens Spejderhytte kommer til at ligge på Stærkendevej 31, hvor der i dag ligger en meget gammel spejderhytten, som Hedeland overtog da spejdergruppen i Vindinge lukkede.

Også Hedelands bestyrelsesformand ser frem til den nye hytte

- Hedeland har i dag ikke faciliteter hvorfra ophold kan udfolde sig med tid til virkelig at mærke og lære naturen at kende. Med Fremtidens Spejderhytte får børn og unge en mulighed for ophold i naturen i lang tid, også i telte om natten. Mange har aldrig overnattet i det fri, siger Gitte Kronbak, bestyrelsesformand for I/S Hedeland.

I sommeren 2022 samledes 35.000 spejdere til afslutningslejrbål når de i 2026 igen skal på lejr sammen i Hedeland, så er det med muligheden for at opleve Fremtidens Spejderhytte.
I sommeren 2022 samledes 35.000 spejdere til afslutningslejrbål når de i 2026 igen skal på lejr sammen i Hedeland, så er det med muligheden for at opleve Fremtidens Spejderhytte. Foto: Spejdernes Lejr/Johny Kristensen

Præcist hvor stor en donation Den A.P. Møllerske Støttefond har givet til hytten i Hedeland står lidt hen i det uvisse. Fonden har på landsplan givet en bevilling på 140 millioner kroner til et kvalitetsløft af spejderhytter og kredshuse i hele landet. I alt opføres der minimum 32 eksemplarer af Fremtidens spejderhytte rundt om i landet.

Designet af Fremtidens spejderhytte er udviklet gennem en arkitektkonkurrence afholdt af Den A.P. Møllerske Støttefond i samarbejde med FDF og den danske spejderbevægelse. Vinderdesignet har fokus på at åbne hytten mod omgivelserne og trække naturen ind. Hytten faciliterer aktiviteter både under tag og under åben himmel. Overalt på hyttens facader er der plads til at hænge udstyr op og indvendigt er der flere multifunktionelle og fleksible rum med plads til møder og opbevaring.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...