Den 70-årige biolog, Michael Stoltze, vandt med sit livsværk om sommerfugle for nylig Weekendavisens litteraturpris med sin bog "Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger".
Det er måske lidt mærkeligt, at et værk med billeder og ord om 94 sommerfuglearter vinder foran mange skønlitterære værker. Men, som jeg læste Stoltzes sommerfugleværk, er faglitteratur skrevet lige så godt som skønlitteratur.
Ja, det er lige så velskrevet som en pageturner, der fortæller, at naturen er fyldt med poesi, skønhed og håb.
Michael Stoltze fortæller i bogen om hver sommerfuglearts særpræg og tilpasning, der for ham er det allermest forunderlige.
Jeg hørte forrige søndag biologen fortælle om sommerfuglene på P1 og blev grebet, for i radiosamtalen forstod man hurtigt, at sommerfuglen er en vidunderlig skabning, og at vi er dens medskabninger.
Og at vi er sommerfuglens medskabninger, var Michael Stoltzes pointe, og at vi skal passe på sommerfuglen, fordi mange arter er forsvundet fra den danske natur i de sidste 50-60 år.
Og det ved vi jo godt, men det, der var nyt, var biologens fascinerende og passionerede og smittende fortælling, der begyndte i barndommen på Bornholm i en dal fuld af sommerfugle, hvor han ganske tidligt oplevede en mangfoldighed af sommerfugle og tidligt begyndte at samle på dem.
Læs også
Forvandlingen
Alene hans smukke beskrivelse af at komme helt tæt på en sommerfugl, at liste sig ind på den, så den ikke opdager det og til sidst få den til at kravle over på sin hånd, så man kan se, hvordan dens vinger er belagt med det fineste farvede støv, der ligner tegl, og som er på spil, når sommerfuglen skal gøre indtryk på det andet køn og parre sig, var særlig.
Og man forstod, at en sommerfugl, der bare lever få uger, lever intenst og passioneret, hvor den i de lune nætter bogstavelig talt bliver helt bedugget og derfor om morgenen slår sine fine vinger ud for at tørre i morgensolen, hvor vingernes fine farver glæder os, når vi går forbi. Og så skal sommerfuglen nå at suge den søde nektar fra de duftende blomster og vigtigst af alt at parre sig.
En han dør lige efter parringen, en hun skal også lige nå at lægge æg. Men allerførst har der været stadiet som larve. Larven, der æder og æder af de grønne blade, indtil den forpupper sig – og i kokonen sker forvandlingen til sommerfugl – hele larven går ifølge Michael Stoltze ligesom i opløsning for at omskabes til en sommerfugl.
Læs også
Mirakelhistorien
Og som noget ganske nyt for mig fortalte han, at alle sommerfugle producerer silketråde. Sommerfuglens fine kokon er altid spundet af silke. Og da Michael Stoltze på Facebook for nylig fortalte, at der nu igen på Bornholm var fundet larver af den ellers uddøde sommerfugl, den smukke Svalehale, og at der var håb om, at den efter at have været uddød i årtier var tilbage, vakte det stor glæde blandt de mange tusind, der så opslaget.
For i stedet for at tale om dommedag, bliver Stoltzes fortælling om Svalehalen til en mirakelhistorie, så man forstår, at man kan gøre noget, der gør naturen rigere.
Han fortæller ikke om et abstrakt håb, men om et naturmirakel på Bornholm. Sommerfuglene er en del af Vor Herres skaberværk ligesom os. De er et håb med vinger.
Det lille håb for det store håb om en klode i balance. Miraklernes tid er ikke forbi.