- Det kunne tyde på, at vi ikke har boligmangel

Roskilde Kommune har gjort op, hvor mange ledige boliger der er i kommunen.

Roskilde Kommune har gjort op, hvor mange ledige boliger der er i kommunen.

Foto: Roskilde Kommune

Et relativt stort antal boliger står tomme i Roskilde Kommune. Det viser de seneste tal, kommunen har præsenteret. Spørgsmålet er, hvorfor de står tomme, og svaret på det er meget varieret.

- Vi har nu endelig nogle gode tal at diskutere ud fra, for det er da lidt underligt, at vi hører meget om boligmangel samtidig med, at vi ser de her tal, siger formand for plan- og teknikudvalget Claus Larsen (S).

Dataene viser boliger, som ikke har haft persontilmelding i seks uger rundt om den 1. april og 1. oktober i år.

Tallene viser, at 423 boliger hverken havde beboere omkring april eller omkring oktober.

280 boliger havde ikke beboere i april, men havde det i oktober, og omvendt er det gået for 247 boliger.

De samlede tal viser, at der var 703 ledige boliger i april og 670 boliger i oktober.

Læs også

Ser man på tallene fra oktober, så var 145 af boligerne på under 50 kvadratmeter, og der er bare meget gennemtræk på fx kollegieboliger.

Det er specielt disse boliger, som kommunen vil gøre en ekstra indsats for at få brugt.

- Vi hører jo ofte, at det er svært for vores mange studerende at finde et godt sted at bo. Derfor prioriterer vi at få brugt disse mange små boliger mere optimalt. Det samme gælder de mennesker, som står i situationer hvor de akut har fået brug for et nyt sted at bo. Det sker jo ofte ved skilsmisser, lyder det fra Claus Larsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...