På en dag hvor brugen af fyrværkeri i den grad kom til at fylde i dækningen af Superligaen i fodbold, ville tre sortklædte personer også "lege" med fyrværkeri ved Roskilde Station. Politiet kobler dog ikke episoden direkte til urolighederne tidligere på dagen på Brøndby Stadion.
Kort før søndag klokken 18 ringede en anmelder 112 og berettede om tre mørkklædte person, som kastede med kanonslag ved stationen.
På trods af, at der ikke er langt til stationen fra politigården, var der intet syn af de tre mænd, da politiet kom frem.
De tre mørke mænd kastede om sig med fyrværkeri i Jernbanegade.
Har du oplysninger i sagen, så ring til politiet på telefon 114.