Konservatives chok-exit ærgrer øvrige partier bag budgetforlig

Budgetforligspartierne er kede af at Konservative trækker sig fra aftale om bymidte og budgettet.

Budgetforligspartierne, da forliget blev præsenteret 19. september. 7. oktober meddelte de konservative overraskende, at de trækker sig fra budgetforliget.

Budgetforligspartierne, da forliget blev præsenteret 19. september. 7. oktober meddelte de konservative overraskende, at de trækker sig fra budgetforliget.

Foto: Allerød Kommune

Budgetforligspartierne - Venstre, Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale - er kede af at Konservative trækker sig fra aftale om bymidte og budgettet. 

- Vi synes, at vi har haft en god proces, hvor vi i fællesskab er blevet enige om en positiv udviklingsretning for Allerød. En udviklingsretning der skaber mere liv og gør kommunen mere interessant for tilflyttere, lyder det i en fælles pressemeddelelse med borgmester Karsten Längerich (V) som afsender.

I gennem de seneste syv til 10 år har byrådet haft en aktiv strategi om at udvikle bymidten. Denne strategi har udmøntet sig i etablering af Byforum med Citymanager, Helhedsplan for bymidten, ny lokalplan og i maj 2022 en aftale i byrådet om udviklingen af Kulturtorvet med bedre forhold til foreningslivet i bymidten.

Læs også

-  Det er alle beslutninger, der har haft bred politisk opbakning igennem årene og som alle har haft til formål at skabe liv og engagement i vores fælles bymidte, således at vores bymidte har kunnet udvikle sig i en meget mere positiv retning, end vi ser i nabobyer af samme størrelse, hvor butikker har lukket i stort omfang, udtaler forligspartierne.

Ingen nye beslutninger

Den 19. september i år indgik Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale budgetforlig, hvor både udviklingen af Kulturtorvet og afviklingen af Centerhallen blev nævnt. 

- Der var ingen større nye beslutninger, men primært en opsummering af tidligere indgåede aftaler mellem budgetforligspartierne. Aftalen om at Centerhallen skal lukkes og arealet anvendes til bynære parkeringspladser går eksempelvis to et halvt år tilbage til foråret 2022, fortæller forligspartierne og fortsætter:

- Tilbage i 2022 indgik partierne - inklusiv de Konservative - en mundtlig aftale om dette og i budgetforliget fra 2022 blev driften af hallen som en konsekvens af dette sparet væk. Årsagen er, at der i forbindelse med Kulturtorvet bliver etableret tidssvarende lokaler til foreningslivet, som mange flere får glæde af, og at der i dag er forholdsvis få, der anvender Centerhallen. De foreninger, der i dag er i Centerhallen, vil alle blive tilbudt placering andre steder, og der vil ikke ske forandringer før til sommer.

Diskussionen om Centerhallens fremtid fortsætter uden tvivl, når byrådet behandler budgettet tirsdag aften.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...