- Centerhallen har stor historisk betydning for idrætten og foreningslivet

Der er blevet afholdt mange arrangementer i centerhallen gennem årene. Her var det tid til whiskysmagning.

Der er blevet afholdt mange arrangementer i centerhallen gennem årene. Her var det tid til whiskysmagning.

Foto: Thomas Arnbo

Affødt af den igangværende debat om Centerhallens fremtid, vil jeg gerne fremføre mine synspunkter desangående.

For det første så har Centerhallen stor historisk betydning for idrætten og foreningslivet i Lillerød. Jeg har selv brugt den siden 1964, først som medlem af Lillerød Badmintonklub, både som spiller og leder i klubben. Den var samlingspunkt for mange unge mennesker dengang, hvor vi mødtes der om aftenen og spillede badminton, hvis der var baner ledige, men også til kortspil og hygge.

Som folkedanser var Centerhallen både vores træningslokale, men også ramme om store arrangementer som vores julelegestuer og opvisninger. Senere har jeg som deltager i Visens Venners arrangementer også brugt, og bruger den stadig dags dato.

Læs også

Det der gør centerhallen så velegnet til disse arrangementer er dens store volumen og rigtig gode akustiske forhold. Allerød kommune har anført, at det nye byggeri overfor Biblioteket kommer til at rumme lokaler på ca. 800m2 til diverse mødelokaler m.m., men ikke hvordan de bliver indrettet, men man kunne godt forestille sig at der kunne opstå problemer med at bruge disse lokaler til musikalske arrangementer, med hensyn til støjgener for de boliger der ligger ovenover, og man planlægger også at rive Centerhallen ned inden disse lokaler er bygget.

Det ser ud til at Allerød Kommune har forpligtet sig til at bruge disse lokaler fremover. Så man kunne måske i kommunen fremover vælge at bruge disse lokaler, til at løse problemet med at skaffe plads til genoptræningen , der i øjeblikket ligger både på Engholm Plejecenter og i FH hallen, og vægtløfternes træningslokaler samme steds. Så kunne man bruge arealet hvor FH hallen ligger til at lave de parkeringspladser, som skulle skaffes ved at rive Centerhallen ned.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...