Et-to-et-to. 2.500 civile og militære deltagere havde snøret gå-skoene, og mange var også trukket i kakifarvede militæruniformer, da det søndag den 22. september var tid til årets Gardermarch.
Solen hjælp de marcherende på vej, gængerne var i alle aldre, og traditionen tro var både start og mål på Garderkasernen i Høvelte. Dem, der deltog, vågnede ikke på dagen og fik ideen om at være med. Faktisk var marchen allerede udsolgt en måned inden, starten gik.
Formanden for Foreningen Gardermarch Morten Salomonsen bød de mange deltagere velkommen og årets donation på 125.000 kroner blev overdraget til repræsentanten for Den Kongelige Livgarde, oberstløjtnant Henrik Schirmacher, af præsident for Gardernetværk Michael Klitvad og præsident for De Danske Garderforeninger Jens Crone. Det skriver Foreningen Gardermarch i en pressemeddelelse.
Læs også
- - Gardermarch styrker vores særlige garnisonsidentitet
- Unge fra hele Sjælland skal på session i Slagelse
- Garderforening fejrer 100 år: En gang garder, altid garder
- Slog overkonstabel med knytnæven i partybus
- Akutpakke: Sådan skal pengene hjælpe de værnepligtige
- Læs eller genlæs: Så nedslidt er kasernen
- Nedslidte kaserner får løft med milliardstor akutpakke
- Utætte tage, tilstoppede toiletter og skimmelsvamp - akutpakke på vej til nedslidte kaserner
Derefter kunne der ringes med marchklokken, hvorefter de mange deltagere travede afsted ud på de ruter, som de havde valgt - enten 8, 18 eller 30 kilometer gennem øvelsesterrænet, Tokkekøb Hegn, Store Dyrehave og området omkring Allerød Sø.
Gardermarch blev gennemført første gang i 2015 og har alle årene haft til formål at donere overskuddet fra marchen til Den Kongelige Livgardes veteranindsats gennem Den Kongelige Livgardes Fond.
Næste år fejrer Gardermarch således jubilæum, idet marchen gennemføres for 10. gang søndag 14. september 2025. Tilmeldingen åbner først til foråret.


