Bevar Sct. Jørgens Badet

Morgensvømmerne i Sct. Jørgens Badet taler imod en lukning.

Morgensvømmerne i Sct. Jørgens Badet taler imod en lukning.

Foto: Bjørn Armbjørn

Byrådet i Roskilde påtænker at lukke svømmehallen Sct. Jørgens Badet. Det er vi mange, der er kede af.

Omkring 600-800 børn og voksne bruger Sct. Jørgens Badet på ugebasis. Om morgenen, før skolen åbner, kommer de faste morgensvømmere. Resten af dagen og ud på aftenen er der et konstant flow af brugere: Skoleelever, Ældre Motion, Svømmeklubber og foreninger, børn såvel som voksne. 

Selv i weekenden bliver poolen brugt.

Sct. Jørgens Badet har nogle helt unikke rammer for at give tryghed for usikre svømmere, da bassindybden gør, at voksne kan bunde i hele bassinet. Dertil kommer, at man ikke kan se ind udefra, hvilket også skaber øget tryghed.

En lukning vil være en væsentlig forringelse af mulighederne for Roskildes borgere for at motionere og for børnenes vedkommende muligheden for at lære at svømme, for kapaciteten i Roskildes øvrige svømmehaller er simpelthen ikke stor nok til at kompensere for lukningen af Sct. Jørgens Badet. De øvrige svømmehaller har ikke ledige pladser til de hold, der holder til i Sct. Jørgens Badet.

Er folkesundheden og ønsket om, at alle børn skal lære at svømme, ikke vigtig for byrådet i Roskilde? Til næste års kommunalvalg vil jeg opfordre alle til at huske, hvem der stemmer for lukning af svømmehallen og tage det med i ens overvejelser ved stemmeurnerne. 

Det ved jeg, at jeg vil gøre.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...