En sort løber med indbygget lys, der møder teatergæsterne til Mungo Parks forestillinger. I grønne områder skal der være siddemøbler til at slænge sig i, træer og buske og huse til insekter, ligesom der vil være mulighed for at opsætte parasoller til markeder. Det er noget af det, der skal give Lillerød-borgere og besøgende lyst at blive hængende i det kommende område omkring Kulturtorvet, hvor der blandt andet opføres café, foreningslokaler og boliger.
Nogle af planerne kræver, at der bliver dispenseret fra lokalplanen i området, og det er en af årsagerne til, at kulturtorvet blev drøftet i miljø, erhvervs og byudvalget for nylig. Det skriver Allerød Kommune i en pressemeddelelse.
- Det har været vigtigt at skabe en sammenhæng mellem teatret og byrummet og samtidig gøre torvet til et samlingssted for både det spontane møde og det mere styrede i form af teatergæster eller brugere af de nye offentlige lokaler ved torvet, fortæller Miki Dam Larsen (S), der er formand for udvalget, i den forbindelse.
I de grønne områder, der skal forbinde Kulturtorvet og Bibliotekstorvet, skal blandt andet være træstammer og sten til at huse insekter og bede med regnvandshåndtering til at aflaste trykket på kloakkerne i Lillerød bymidte.
Dispenserer fra lokalplan
Da sagen var på udvalgets dagsorden, skulle politikerne også kigge på dele af planerne, der kræver dispensationer fra lokalplanen. Det handler blandt om, at byggehøjden vil blive fire centimenter højere end de i lokaleplanen tilladte 14 meter ved Teaterhuset, ligesom husets fire elevatortårne vil blive 43 centimeter over grænsen for byggehøjden. Andre punkter handler blandt andet om at seks boliger ikke får private udendørsarealer som altan eller have, ligesom der er dispensationer om tagenes hældning, og en anden form for belægning og facadematerialer.
Politikerne besluttede, at forvaltningen kan gå videre med dispensationerne. Der skal gennemføres naboorientering og lovpligtig partshøring, inden kommunen kan træffe afgørelse. Hvis der kommer væsentlige indsigelser, skal de forelægges politikerne i udvalget . De nærmeste naboer til byggerierne, hvor der skal dispenseres fra lokalplanen, vil modtage en høring inden udgangen af april.
Status for projektet er, at de tidligere bygninger er blevet revet ned, og der foretages lige nu jordbundsprøver, blandt andet af en grund, der er blevet forurenet af en lækket olietank. De nødvendige tilladelser til, at byggeriet kan gå i gang, forventes at være i hus til sommer. Når de er på plads, forventes det, at de tre arealer, hvor der bygges, bliver afskærmet, og derefter kan byggeriet gå i gang.
P-pladser
De eksisterende parkeringspladser ved Mungo Park bliver nedlagt i forbindelse med byggearbejdet. Der er blevet etableret 14 ekstra pladser ved Centerhallen, ligesom der vil komme en række midlertidige p-pladser på den tomme grund på Amtsvej 10, bag ved biblioteket og FH-hallen og bag MD Madsenvej 10-12.
Etableringen af de midlertidige p-pladser kræver også dispensation fra lokalplanen, og det forventes at pladserne bliver etableret til sommer. På Allerød Kommunes hjemmeside er der en oversigt over p-pladser i bymidten, som løbende opdateres.





Vi leverer dagligt historier fra Furesø, Allerød og Hillerød, og vi bestræber vi os altid på at fortælle om det, der betyder noget for dig.
Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionerne på hillerod@sn.dk, alleroed@sn.dk eller furesoe@sn.dk eller kontakt os på vores hovednummer 48 24 41 00.
Du kan også kontakte vores journalister direkte:
Johanne Wainø, redaktionel souschef og journalist, johanne.wainoe@sn.dk
Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk
Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk
Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk
Anne-Mette Rasmussen, journalist, anne.mette.rasmussen@sn.dk
Martin Stokkebro Moestrup, journalist, martin.moestrup@sn.dk
Louise Mørch Vilster, journalist, louise.vilster@sn.dk