Stændertorvet i forfald

Sommerforsøget på Stændertorvet får dumpekarakter af Bertil Jacobi.

Sommerforsøget på Stændertorvet får dumpekarakter af Bertil Jacobi.

Foto: Lars Ahn Pedersen

Sommeren 2024 har ført til et beklageligt forfald af Roskildes Stændertorv.

Den smukke brolægning er vansiret med hvid og gul maling, pladsen er blevet til en børnelegeplads med en kæmpe sandkasse og pladsen vrimler småbørnscykler.

Parkeringsmuligheden er fjernet og besøg i Domkirken dermed forhindret, ligesom de handlende har mærket beklagelig nedgang i kundebesøg.

Torvet er efterhånden blevet mennesketomt det meste af dagen, og tanken om et folkeliv er ikke lykkedes.

Klokken i Skt. Laurentii Kirke har i snart to måneder slået mellem fire og otte timer forkert til stor forvirring for folk på torvet. Man kunne i det mindste slukke tårnets meningsløse ringning.

Der er opstillet en masse ligeledes meningsløse flagstænger med skidenbrune flag. De skæmmer meget. Og det samme gælder de fjollede guirlander med samme grimme flag på Algade og i Skomagergade. Der er ingen, der aner, hvad disse underlige flag betyder (der er et skilt om "verden").

Med hensyn til musik er der en lille scene med store højttalere, som buldrer og larmer hen på eftermiddagen til ingen verdens nytte, da der stort set ikke er tilhørere. Så det er næsten synd for musikerne (som vel får et tilskud fra kommunen, siden de bliver ved med at spille?).

Lad os få de to rækker parkeringsmuligheder tilbage. De var fornuftige og med meget hyppige udskiftninger.

Det eneste lyspunkt for bymidten er de utroligt smukke og dejlige blomster foran Palæmuren.

Men forsøget på at skabe liv i bymidten synes at være en klar fiasko.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...