Sidder der overhovedet selvstændige i byrådet?

Under sommerforsøget er det ikke muligt at parkere på Stændertorvet.

Under sommerforsøget er det ikke muligt at parkere på Stændertorvet.

Foto: Lars Ahn Pedersen

Vort gamle dejlige torv er et trækplaster for os Roskildeborgere. Vi mødes der, går videre til Skomagergade og Algade. Ser på forretninger, handler og nyder vores by.

Daniel Antony Elmann har et læserbrev angående, hvad der sker på torvet og den bilfri forsøgsordning, som byrådet har sat i værk, denne sommer.

Jeg sad til byrådsmødet den aften, det blev vedtaget. Jeg sad med et par andre af de butiksejere, der ville blive ramt af ordningen. Vi fulgtes ud af salen. Og var dybt frustrerede.

Jeg undrede mig over de holdninger, der kom frem på byrådsmødet. Havde ikke på fornemmelsen, at der er nogle selvstændige, der sidder i byrådet.

Stor gruppe af Socialdemokrater, Radikale, SF og Enhedslisten. De borgerlige bliver banket på plads, hvis de tillader sig at ytre dig. Borgmesteren irettesatte en borgerlig, der var imod, og så var den lukket, for de har flertallet, de borgerlige er for få. Og får ikke et ben til jorden.

Vi har et byråd, der ikke evner at sætte sig ind i vor by. Det ser vi, når man sætter en stor sandkasse op på det bedste sted på torvet. Der skulle stå forskellige boder, som før i tiden. Jeg undrer mig over, der bliver færre og færre, det er jo blevet et kræmmermarked.

Ligeledes står der et kæmpetorv i den anden ende af byen Hestetorvet. Før man fik den fjollede ide at fjerne den underjordiske parkering og de forretninger, der lå der, var der et dejligt liv. 

Nu er den del af byen folk, der går til og fra stationen. Det har medfødt, at den del af byen er uinteressant. Og det var derfor, de selvstændige forretningsdrivende sad i byrådssalen den aften til byrådsmødet og håbede, at der var en reel interesse for at få liv i byen. Og hjælp til deres omsætning. 

Det kommer, svarede borgmesteren. Men hvornår? Det skulle have været gjort inden sandkassen.
Banker flytter ud og efterlader store lokaler, til hvem? 

Roskilde er ikke en borgelig by. Derfor ser den ud, som den gør. Man skal vide, hvordan det er at være selvstændig.

Og lige til sidst. Så står folk i lange rækker i supermarkedet, ikke for at købe mælk og frugt. Nej, for at hente pakker fra Kina. Der ødelægger vores økonomi og butikslivet.

Der er behov for, at vi alle investerer i vores by. Og vi vil samarbejde, forstå hvad det vil sige at hente sin egen løn og husleje hjem, hver måned.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...