Skulle de for store huse i Haveforeningen Tirsdagsskoven godkendes? Skal Harald Nyborg tømme flere hundrede kvadratmeter, fordi tilladelsen er forkert? Skal vi medborgere søge tilladelse til en større garage eller bare bygge den?
I de forgangne uger har der været intens debat om først ejendommene på Industrivænget, hvor mange måske er ulovligt anvendt. Nu skal udvalget besluttet, at de mange ulovlige huse i Haveforeningen Tirsdagsskoven skal godkendes på efterbevilling. Inden da blev hotellet lige pludseligt for stort i forhold til tilladelsen – det blev godkendt på efterbevilling. Samtidigt debatteres det højlydt, om Upcyclingsanlægget skal bygges på Højlundevej.
Men hvis vi i byrådet med den ene hånd godkender ulovligt byggeri på efterbevilling, og med den anden hånd kæmper intenst for at begrænse f.eks. et baghus i Slotsgade, så vil jeg som medborger eller som virksomhed sidde tilbage med en følelse af manglende tillid til byrådet og forvaltningens evne til at have en konsekvent og ens linje, når det kommer til tilladelser. Igennem årene har forvaltningen bl.a. nægtet, at Biltema kunne komme til Hillerød med samme argumenter, som nu bliver debatteret om Industrivænget. Det hænger ikke sammen!
Vi er nødt til at have en linje, som medborgere, foreninger og virksomheder kan have tillid til, og dette kaos styrker ikke den tillid. Moderaterne ønsker ikke, at byggeriet i Hillerød bliver det ”Vilde Vesten”, men derimod at vores by udvikles med respekt for det eksisterende, mens Hillerød udvikles i hele Hillerød Kommune.
Læs også
- Politikere: Ok med store kolonihavehuse, men der er en grænse
- Tirsdagsskoven: Hvordan kan det ske?
- Kommune klar til opgør med alt for store kolonihavehuse - haveejere kan blive tvunget til at rive en del af deres huse ned
- Han fik nej til at leje ud til Power - nu vil han have, at alle behandles ens
- Stribevis af butikker kan være ulovlige - nu venter kæmpe sagsarbejde