I Albertslund Kommune har vi en perle i form af Egelundsparken - et rekreativt område, der ikke blot giver byens borgere en tiltrængt oase, men som også har potentiale til at blive forvaltet på en måde, der både fremmer biodiversitet og tilgodeser brugernes behov.
I denne sammenhæng er det vigtigt at diskutere, hvilken form for naturpleje der er mest hensigtsmæssig for parken. Her står vi med to primære metoder: høslæt og kvægafgræsning. Jeg vil argumentere for, at høslæt er den bedste løsning for Egelundsparken, særligt i lyset af parkens rekreative formål.
Høslæt versus kvægafgræsning
Høslæt og kvægafgræsning er begge effektive metoder til at vedligeholde naturområder. Men når vi taler om et rekreativt område som Egelundsparken, bliver forskellene tydelige.
Høslæt har den klare fordel, at det ikke kræver elektriske hegn omkring dyr, hvilket betyder, at parken forbliver tilgængelig for alle brugere. Dette er afgørende i en bypark, hvor vi ønsker at fremme en bred brug af området - fra motionister, pendlere, mountainbikere, og ryttere til hundeluftere, børn, unge og ældre.
En anden væsentlig forskel er, hvordan de to metoder påvirker jorden. Høslæt har en højere udpinings-effekt på jorden, idet det fjerner cirka 100 kg kvælstof pr. hektar om året, mens kvæg kun fjerner omkring 10 kg. Denne udpining er en fordel, når vi ønsker at bevare et rigt og varieret planteliv, som kan tiltrække forskellige insekter og fugle.
Økonomiske og sikkerhedsmæssige overvejelser
Når vi ser på økonomien, er høslæt også den mest rentable løsning. Omkostningerne ved høslæt ligger på omkring 60.00 kr. årligt, hvilket er markant lavere end de 625.000 kr., årligt det koster at have kvæg i Egelundsparken ifølge Albertslund kommunes hjemmeside. Dette er en væsentlig besparelse, som kan anvendes til andre vigtige formål i kommunen.
Sikkerheden er en anden kritisk faktor, der ikke må overses. Vilde kvæg i offentlige parker kan udgøre en risiko for parkens besøgende. Der er flere eksempler på, at kvæg har forårsaget skader på mennesker, hvilket skaber unødvendig frygt og bekymring blandt parkens brugere. Høslæt eliminerer denne risiko fuldstændigt.
Det er værd at bemærke, at ideen om kvægafgræsning i Egelundsparken synes baseret på en misfortolkning af Care4Nature rapporten fra 2021. Denne rapport anbefaler specifikt høslæt for visse engområder i Egelundsparken og diskuterer overhovedet ikke kvægafgræsning som en passende metode for hele Egelundsparken.
Anbefaling til politikerne
Egelundsparken bør forblive et rekreativt område som det oprindelig var tænkt tilbage i 60'erne, hvor parken blev oprettet som åndehul og rekreativt område for lokalsamfundet, hvor alle kan færdes frit og sikkert.
Høslæt er derfor den mest hensigtsmæssige metode til naturpleje i parken, både i forhold til at bevare biodiversitet, sikre økonomisk effektivitet og fremme borgernes tryghed og adgang til området.
Egelundsparken er for alle, og med høslæt sikrer vi, at den fortsat kan opfylde dette formål.
Det er endvidere rart at høre, at en af kommunalbestyrelsens politikere nu klart har meldt ud at de konservative ikke længere kan støtte projektet, da projektet ikke tilgodeser de mange daglige bruger af Egelundsparken.
Læs også
- Bakker op om omstridt projekt, men her er der begået stor fejl
- 'Man skal jo ikke holde op med at bruge området, bare fordi det skal indhegnes'
- Trækker støtte til stort naturprojekt
- Erkendelser på stribe: - Vi har big time kvajet os
- 'Udsætning af 25 til 30 kvæg er en voldsom og radikal ændring'
- Debat: At inddrage borgerne er for mig vigtigt
- Debat: Biordiversitet bruges som trylleord, men husk at tjekke realiteter
- Debat: En grønnere Egelundspark skal hænge sammen
- Borgere ønsker at bevare park: - Den er en stor del af vores hverdag
- Debat: 'Et unuanceret projekt med uvis effekt'
- Kan køer og hundeluftere forenes i park? Det håber politikere