Det forslag, der er fremkommet om at gennemføre helårsgræsning med omhegning i Egelundsparken har vakt stor lokal debat, hvor især beboere i bebyggelser grænsende op til Egelundsparken gennemgående har reageret negativt. De har følt, at deres muligheder for at bruge området og færdes der som hidtil ville blive forringet.

Det har været en stor fejl, at Albertslund Kommune ikke på et langt tidligere tidspunkt har foretaget borgerinddragelse i projektet. Ved borgerinddragelse forstår vi ikke kun lokale beboere, men alle borgere i Albertslund, da det er et kommunalt ejet område, som alle borgere har lige ret til at bruge.

Der er bred faglig enighed om, at græsning er en fordel for biodiversiteten, men uenighed om græsningens karakter. Græsningen giver et langt mere varieret landskab og mere lokal variation, og det er svært at anvende høslæt i skovområder. 

Høslæt er dog bedre end ingenting. Hvis man intet foretager sig vil området gro til med nælder, tidsler og andre høje urter, og områdets værdi vil blive forringet både hvad angår natur og muligheder for rekreativ brug.

Et plejeprojekt

Det foreslåede projekt er et naturplejeprojekt. Det giver mindre mening at sætte det i sammenhæng med såkaldt rewilding, der i øvrigt er et omtvistet begreb.

Albertslund Kommune har fået foretaget en grundig og fagligt velfunderet undersøgelse af områdets naturindhold. Denne undersøgelse, som der henvises til på kommunens hjemmeside, er et godt grundlag for at vurdere områdets naturindhold og tiltag til at forbedre det.

Indvendingerne mod projektet er især gået på muligheder for at bruge området og færdes der som hidtil. En væsentlig indvending har været, at folk ville være bange for og utrygge ved dyrene. Heroverfor står, at der kun bliver udsat kvier, som ikke får lov at få kalve, og hverken tyre, tyrekalve eller køer med kalve. 

Langt de fleste ulykker med færdsel i indhegninger med kvæg er opstået, når koen har ment, den skulle forsvare sin kalv mod mennesker og hunde, der kom for tæt på.

Der har også været dyreværnsmæssige indvendinger, idet nogle har ment, at der ikke ville være foder nok til dyrene i vinterperioden. Hertil skal siges, at dyreværnsloven naturligvis skal overholdes, og at vi har tillid til, at Dyregården som daglig forvalter af projektet vil kunne varetage denne opgave.

Det bør der ske

Vi synes, det videre forløb må indebære, at parterne sætter sig sammen og gennemsnakker karakteren af fordele og ulemper. Ved parterne forstår vi kommunens politikere, Naturgruppen og repræsentanter for lokale beboere, som har protesteret mod projektet.

Danmarks Naturfredningsforening i Albertslund er repræsenteret i Naturgruppen, men deltager gerne som særskilt part, hvis det ønskes. Gruppen ”alle kommunens borgere” samlet set varetages af kommunalbestyrelsens politikere, der vælges hertil hvert 4. år.

Nogle forslag

I spil er placering af hegnet, hegnets karakter og afgrænsning af det hegnede område og græsningens karakter, antallet af dyr, kvægrace m.v.

Man kunne trække hegnet, så en del af det samlede område i en prøveperiode på 3-4 år blev holdt udenfor. Det ville samtidig være fint, hvis der blev foretaget en evaluering både af biodiversitet og af brugeradfærd, således at man efter prøveperioden vil stå med et bedre oplyst grundlag for debat og beslutning om den langsigtede indretning og naturpleje af Egelundsparken.

Man kunne udvide antallet af låger ind til området.

Man kunne skele til kogræsserforeningerne, og give lokale beboere - hvis de ønsker det - et medansvar for tilsyn med dyr og hegn, hvor de senere, når dyrene skal slagtes, kunne købe kødet til en fordelagtig pris.

Vi synes, det er vigtigt at angribe tingene ud fra en positiv og problemløsende synsvinkel.