Vi er to aldersstegne borgere på henholdsvis 94 og 90, og vi er meget begejstrede for at være blevet gamle i Furesø Kommune, hvor der er så mange gode tilbud for ikke at tale om den dejlige natur. Gennem mange år har vi deltaget i for eksempel den årlige forårsudflugt, som kirkerne arrangerer.
Også i år deltog vi, selvom vi efterhånden er lidt vakkelvorne og begge bruger rollator. Vi ved jo, at der er mange yngre hjælpende hænder og har aldrig følt, at vi var til besvær.
I år gik turen til Vordingborg med Gåsetårnet. Vi blev på jorden, men var inde på det spændende museum og se blandt andet Jim Lyngvilds udstilling med dronningerne. Den var ikke nær så "vild", som vi havde ventet, men flot og med spændende historier. I underetagen var genstande fra Valdemar Sejrs tid fundet omkring Vordingborg og steder som Estland, hvor Dannebrog dumpede ned. Tænk at partisansøm allerede var opfundet dengang, stakkels soldater og heste.
Læs også
- Efter tragisk dødsulykke - udvalgsformand vil have ét spor i hver retning
- Små fremskridt i kommunens klimaplan, men lang vej igen: - Det kan kun lykkes, hvis alle bidrager
- Furesø skuffer - Hvorfor så forsigtig?
- Derfor stemte Radikale imod at nedlægge akut-teamet
- Tre uger og tre tilsyn senere - Nu er de sidste påbud ophævet på plejehjem og rehabiliteringscenter
Vi så den gamle kirke i Vordingborg og fortsatte til Stubbekøbing, hvor vi spiste frokost et snedigt sted. Et gammelt Musikteater, der var blevet en slags forsamlingshus og såvidt vi forstod startet og drevet af ildsjæle. De var gode til højtbelagt smørrebrød.
Vi gik ned til havnen og ombord på færgen Ida, bevæbnet med store iskager. Den førte os til Bogø. Her dukkede vores bus på mystisk vis op igen. Den havde kørt over Farøbroen.
Vi kørte over dæmningen til Fanefjord Kirke på Møn, hvor Malthe Koch fortalte "røverhistorier" om de mange kalkmalerier af Elmelunde-maleren. Vi følte os hensat til barndommen, da vi fik historier læst op, bortset fra at det her var fra Biblen, og meget levende fortalt.
Inden vi kørte hjem, fik vi kaffe igen. Det fik vi også på udturen med kæmpe hindbærsnitter til. På turen hjem var vi alle trætte af de mange oplevelser og indtryk, men vi fik da sunget et par sange og snakket lidt. Måske ikke så hektisk som på udturen.
Det er en fantastisk stemning, der altid er. Dejligt at tale med nye og gamle bekendte. Alt det kan vi takke præster, personale og menighedsråd for. Godt de er så flittige.
Læs også
- Derfor er patientsikkerheden stadig i fare
- Milliontilskud muliggør superforbindelse på cykelstien
- Rolf var reklamefotograf i storbyen - men så blev han hundepædagog
- - Det er utåleligt, at vi hvert år skal have ødelagt vores sommerferie, fordi vi skal forholde os til det ene groteske forslag efter det andet
- Efter store skader: Nu udbedres vejnettet