Derfor er patientsikkerheden stadig i fare

Der er problemer med journalanvendelse og datarapportering i kommunens ældrepleje, skriver debattøren.

Der er problemer med journalanvendelse og datarapportering i kommunens ældrepleje, skriver debattøren.

Foto: Mik

Det er virkelighedsfornægtende, at formand for Ældre og Sundhedsudvalget i Furesø, Lars Carstensen (K) samt partifælle Niels Jørgen Brandt opfordrer byrådsmedlem Helle Vallentin (Enhedslisten) til at skrue retorikken ned og påstår, at hun skaber utryghed ved at hævde, at patientsikkerheden i ældreplejen stadig er truet. 

Der er trukket påbud tilbage af Styrelsen for Patientsikkerhed på plejehjem. Tilstanden på kommunens plejehjem er dog stadig utilfredsstillende set fra mig som skatteborger. Hvor ligger ansvaret for påbuddenes oprindelige eksistens? Der er derfor rigeligt at gøre for de byrådsmedlemmer, der bærer ansvaret for tilstandene, ud over at forhandle kommunens budget. Kommunen er driftsherre for plejehjemmene, ansvarlig arbejdsgiver for tilstandene.

Kommunens egne tilsyn er tilbage fra 2023. De viser, der stadig er problemer på syv plejehjem. Hovedsageligt grundet journalanvendelse og datarapportering. De samlede bedømmelser givet af tilsynene viser "i middel grad opfyldte", en tredjeplads ud af fem. For tilsynenes temaer (for eksempel indsats for ældres funktionsniveau) hovedsageligt kun en tredjeplads ud af fire. (4:”ikke opfyldt”).

Læs også

Er patientsikkerheden så i fare? Det synes jeg. Når der ikke er styr på korrekt anvendelse af journaler og datarapportering, ved enhver fagmand uanset fag, at arbejdets faglige kvalitet er udfordret, og på et tidspunkt vil medføre ulykker. I dette tilfælde enten beboere eller medarbejdere. På plejehjem kan beboere udsættes for forkert medicin, mangel på individuel næringsrig kost etc. Derfor er patientsikkerheden stadig i fare. Derfor skaber Vallentin naturligvis utryghed hos oplyste borgere med sin kritiske tilgang.

Alting begynder med journalen, rapportering og medarbejdernes tolkning. Kommunens tilsyn har vist, at der også er brug for en uddannelsesindsats, da det ikke kun er boglig viden, men også sociale, fysiske og kognitive vaner, der skal bearbejdes.

Læs også

For at gennemskue dette som byrådsmedlem, kræves nogen erhvervskompetence med strategisk tænkning fra fag, hvor journaler og medarbejderes samarbejde er produktionsgrundlag. Derfor opfatter jeg Carstensens og Brandts bemærkninger som meget patroniserende. De fremmer ikke en demokratisk dialog medførende mere viden. For at fremme viden skal man sætte sig ind i modpartens forudsætning for den fremførte argumentation.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...