Furesø Radikale Venstre stemte sammen med SF Furesø imod nedlæggelsen af akut-samarbejdet - det såkaldte SHS-team ved byrådsmødet 26. Juni 2024. Man kan høre debatten på kommunens webTV, men hovedpointerne er for en god ordens skyld her:
1. Bekymring for evne til at overholdelse af kvalitetsstandarder på akutområdet.
2. Manglende svar på hvilken dialog, der har været med partnerkommunerne Ballerup og Herlev om revision af den økonomiske aftale mellem parterne, som formentlig godt kunne reguleres til at modsvare det aktuelle forbrug.
3. Den måske manglende realisme i, at der kun skal en enkelt sygeplejerske ekstra til at erstatte for mere end to millioner kroners ydelser i det hidtidige samarbejde. Ikke på grund af kompetencer, men kapacitet. Sygeplejeteamet øges fra 36 til 37 personer.
4. Der er en sundhedsstrukturreform på vej til efteråret, som vil ændre på snitflader mellem kommunale og regionale opgaver, praksis, præhospital, rehabilitering med mere. Skulle vi ikke lige afvente det?
5. Vi lytter til praksislægernes bekymringer i høringssvar.
Læs også
- Flertal i byrådet stemmer for nedlæggelse af akutsamarbejde, men kan kommunen klare opgaven alene?
- Tak til SHS-teamet
- Læger i nødråb - Besparelser vil ramme de mest skrøbelige borgere
Vi foreslog sagen udsat til efteråret for at bliver klogere på især punkt 1 og 4.
Tak til SF, der bakkede op om dette. Desværre var det ikke nok, så S, V, K og Enhedslisten har nedlagt teamet med det opsigelsesvarsel, der er i forhold til partnerkommunerne.
Ved samme lejlighed stemte vi imod nedlæggelsen af klippekortordningen for udsatte, hjemmepleje-krævende borgere, da der her er talt om budgetstof, som i vores optik er forligsbelagt. Både SF og Enhedslisten bakkede op om dette, men det var desværre heller ikke nok.
I Radikale Venstre bidrager vi gerne til at finde besparelser, men synes begge disse forslag har iboende problematikker, som vi ikke kan se os i. De er socialt skæve.