I går kom det frem, at Ørsted, Equinor og Nordsøfonden har fået tilladelse af Energistyrelsen til at undersøge muligheden for at lagre CO2 i Kalundborg Kommune. Arbejdet kommer til at strække sig over fire år. På et pressemøde fredag kunne selskaberne så løfte sløret for, hvor stort et område, det drejer sig om.

Fra Nekselø til Saltbæk Vig i nord og helt ned til Jorløse og Knabstrup i syd. Det er det område, som fra slutningen af i år og de næste fire år frem skal undersøges for at vurdere, om det er forsvarligt at lagre store mængder CO2 omkring 1400 meter under jordens overflade i Kalundborg-området.

- Danmark har skarpe klimamål og CCS-fangst og -lagring er et vigtigt element i den danske målsætning. Derfor er vi glade for, at vi over de næste fire år kan undersøge, om geologien i Kalundborg-regionen egner sig til en tryg og sikker lagring af CO2, siger Ulrik Olbjørn, der er ansvarlig for Equinors samlede CCS (carbon capture og storage, red.) satsning i Danmark. Han har samtidig det overordnede ansvar for CO2 Storage Kalundborg-projektet.

Repræsentanterne for Equinor og Ørsted slog flere gange fast på fredagens pressemøde, at det i første omgang udelukkende handler om at undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre at lagre CO2 i Kalundborg Kommunes undergrund:

- Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er noget CO2 som bliver lagret i forbindelse med undersøgelsesperioden. Det sker først, når der foreligger en eventuel lagringslicens efter de fire år med efterforskningslicensen er gået, siger Sveinung Hagen, der er ansvarlig for CCS-licenser hos Equinor. 

Men viser det sig, at undergrunden er brugbar til at lagre CO2, er der udsigt til, at der kan blive deponeret mange millioner tons i Kalundborg-området.

Hundrede mio. ton CO2

Hvor meget CO2 vurderer I, at der er potentiale for at lagre i Kalundborg-området?

- Volumetallet som vi kigger ind i, indikerer, at der er mulighed for at lagre op mod nogle hundrede millioner tons. Tidligere vurdering er, at der kan lagres omkring 12 millioner tons CO2 om året, udtaler Sveinung Hagen til Sjællandske Nyheder.

- Det kommer til at være en betydelig del af Danmarks CO2-udslip, som kan lagres. Det kan være en meget vigtig brik, supplerer Ulrik Olbjørn.

Tidligere har Danmarks Naturfredningsforening (DN) slået på netop det argument. Blandt andet har Ib Jensen, næstformand i DN Kalundborg, tidligere udtalt til Sjællandske Nyheder, at han frygter, at den storstilede satsning på CCS-teknologien kan gå hen og blive en “sovepude”, når det kommer til udledningen af CO2.

- Alt skal gå stærkt for at nå klimamålene. Vi skal både have vindmøller, sol, brint, varmepumper og så videre. Men det er ikke nok. Der er dele af industrien, hvor man ikke nemt kan elektrificere. Det er ikke en sovepude at udvikle CO2-lagring. Det bliver ikke gratis for kunderne, siger Ulrik Olbjørn.

Hvad vil I sige til de borgere i blandt andet Havnsø og Føllenslev, som frygter læk eller udsivning af CO2?

- Alle borgere skal mødes med svar fra os. Undersøgelsesperioden skal være med til sikre, at det er trygt. Det er i vores interesse at gøre det trygt og sikkert, ellers ville det være en dårlig investering, siger Ulrik Olbjørn.

Det vurderes, at der i 2025 vil blive igangsat seismiske undersøgelser i områderne.