En duft af lånte fjer

Hvis et ord ikke er afhængigt af specifikke præmisser, må man selvfølgelig bruge det som man vil. Men efter at have set tegningerne over de tænkte boliger i seniorbofællesskabet Søruplund, kan jeg bare konstatere, at de ser ud til at egne sig godt til i stort set alle – undtaget til seniorer. For seniorers behov er de til gengæld direkte uegnede fra ende til anden.

Seniorer har, for at kunne bibeholde så meget af sin livskvalitet så længe som muligt, lidt andre behov end andre aldersgrupper. Seniorer har f eks behov for et stort badeværelse med vindue, så man kan få frisk luft ind. Et badeværelse hvor der i forbindelse med bruseren, hvis det ikke er installeret som standard, i hvert fald er plads nok til at installere, en automatvask. Et badeværelse hvor man ved behov kan få plads til en toiletsædeforhøjer og en bidé-bruser. Et badeværelse hvor der er plads også til hjemmehjælperen hvis / når man ikke selv kan varetage sin egenomsorg.

Klaustrofobi pynter ikke på livskvaliteten. Derfor har seniorer ligeledes brug for et stort soveværelse - i direkte forbindelse til badeværelset. Sådan at der er kortest mulig vej, når behovet kalder. Et soveværelse, hvor de, når de ligger i sin seng, har udsigt til haven. Fordi at ligge og kigge op i loftet, eller ind i en væg, er ikke særligt livsbekræftende. Og som senior kan man risikere at periodevis, eller permanent, blive nødt til at tilbringe længere tid end man ønsker i vandret position. Der kan også være behov for forskellige hjælpemidler, og de kræver sin plads.

Når det er tale om seniorBoFællesskaber, så giver det ingen mening at stueareal og køkken i den enkelte lejlighed er så stort som her. I et bofællesskab er man ”hjemme” når man har brug for ”egentid”. Ellers er meningen med et bofællesskab at man skal være sammen med de andre beboerne, bl. a for at undgå ensomhed, som er en af vor tids største sygdomsprovokatører.

Til gengæld er der planeret for 1 ½ etagebebyggelse hvilket er direkte tossedumt hvis det er tænkt som seniorboliger. Fordi den dag senioren får svært ved at gå i trapper, så er en stor del af boligen kun egnet til at samle støv. Og støv gør, uanset alder, intet godt for helbredet.

Hvorfor kalde den tænkte bebyggelse i Søruplund for et seniorbofællesskab, når boligerne er direkte uegnede til senior?

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...