Generelt Abonnementsbetingelserne og kommunikationsvilkårene (”Betingelser og vilkår”) er gældende for alle abonnementer tegnet hos Sjællandske Medier A/S, der er selskabet bag www.sn.dk samt dagbladene Sjællandske, Nordvestnyt, Dagbladet og Frederiksborg Amts Avis. Når et abonnement tegnes, accepteres Betingelser og vilkår samtidig, som vi forudsætter, at du har gennemlæst forud for købet. Betingelser og vilkår gælder alle trykte, digitale, kombinations- og samarbejdsabonnementer købt hos Sjællandske Medier A/S. Betingelser og vilkår er opdateret d. 6. februar 2026.
Betaling og fornyelse Et abonnement betales forud og fortsætter, medmindre andet er aftalt, indtil det opsiges digitalt i selvbetjeningen på sn.dk, ved henvendelse telefonisk eller skriftligt til Sjællandske Medier A/S’ kundeservice på 72 45 11 25 eller kundeservice@sn.dk. Abonnementsprisen fremgår af opkrævningen. Betaling skal ske senest på sidste rettidige indbetalingsdag. Ved udsendelse af betalingspåmindelse opkræves et administrationsgebyr på 100 kr.
Automatisk betaling med kreditkort og MobilePay Ved køb af abonnement kan du vælge at betale med kreditkort eller oprette en betalingsaftale gennem MobilePay Subscriptions. Du giver samtidig tilladelse til, at betaling for nye abonnementsperioder automatisk bliver trukket på det kort, som du har benyttet ved oprettelsen af dit abonnement, eller via din betalingsaftale gennem MobilePay. Betalingen bliver trukket i forbindelse med opstart af den nye abonnementsperiode. Du er selv ansvarlig for, at kortoplysninger er valide ved påbegyndelsen af en ny abonnementsperiode. Hvis oplysningerne ikke længere er valide, kan du i stedet for tilmelde dig betaling via et andet kort. Hvis vi ikke modtager din betaling, bliver adgangen til dit abonnement lukket.
Opkrævning via indbetalingskort og Betalingsservice Ved køb af print- eller kombinationsabonnement får du ved opstart af abonnementet tilsendt opkrævningen med post eller e-mail. Du skal selv foretage betalingen ved brug af det medfølgende indbetalingskort. Ved tilmelding til Betalingsservice benyttes Sjællandske Medier A/S’ PBS-nummer 00893765 og deb.grp.nr. 00248.
Ungdomsrabat Som en særlig ordning til udeboende personer under 30 år tilbyder vi Digital Sjælland og E-avis Område til ungdomspris. Du skal ved henvendelse fra Sjællandske Mediers Kundeservice kunne fremsende dokumentation for, at du opfylder betingelserne. Udover den særlige rabat er nærværende Betingelser og vilkår også gældende for abonnenter med ungdomsrabat.
Tjenester fra samarbejdspartnere Hvis dit abonnement giver adgang til tjenester leveret af Sjællandske Medier A/S’ samarbejdspartnere, sker levering, afhængig af de pågældende tjenester, på basis af de pågældende samarbejdspartneres aftalevilkår. Uanset om betalingen sker til Sjællandske Medier, er Sjællandske Medier ikke ansvarlig for brugen af tjenesterne eller for de pågældende platforme.
Inkluderer dit abonnement adgang til tjenester leveret af Sjællandske Medier A/S’ samarbejdspartnere, accepterer du at dine personlysninger overføres til tredjepart (databehandler) i henhold til deres vilkår og betingelser. Læs nærmere i punkt 7.
Særligt for abonnementspakker med adgang til Politiken Adgang til The New York Times sker som følge af abonnement på Politiken. Politiken tilbyder adgang til The New York Times for egne abonnenter, hvilket medfører, at abonnenter på abonnementspakker der indkluderer adgang til Politiken.dk hos Sjællandske Medier A/S tilsvarende opnår adgang. The New York Times leveres af Politiken i henhold til Politikens og The New York Times’ egne vilkår. Sjællandske Medier A/S er ikke udbyder af tjenesten. Ændringer i adgangen til The New York Times håndteres af Politiken.
Digital adgang Adgang til låste abonnementsartikler, e-aviser og andre digitale tjenester kræver, at du er logget ind med et adgangsgivende abonnement. Som abonnent på den trykte avis har du digital adgang til abonnementsartikler og indhold på sn.dk, herunder e-avisen og arkiv. Hvis du ikke har tilknyttet din e-mailadresse og selvvalgte adgangskode på dit abonnement, bedes du kontakte Kundeservice for hjælp til oprettelse og adgang. Adgangen er personlig og giver adgang for én bruger på dine forskellige enheder. Adgangen må derfor ikke deles. Sjællandske Medier A/S forbeholder sig ret til midlertidigt eller permanent at suspendere den digitale adgang ved misligholdelse af betingelserne. Dette kan ske med eller uden varsel og uden yderligere forpligtelser over for dig. Det er dit ansvar, at dine profiloplysninger er opdaterede, og at din adgangskode ikke deles med andre.
Avislevering og reklamation Den fysiske avis leveres med DAO på udgivelsesdagen. Udenfor den enkelte titels udgivelsesområde leveres avisen dagen efter. Som print-/avisabonnent på Frederiksborg Amts Avis og med bopæl i postområderne 2760-2765, 2840-2850, 2942-3670 eller 4050 er levering af Politiken inkluderet i dit abonnement. Udover nærværende almindelige abonnementsvilkår for den digitale version af Frederiksborg Amts Avis og sn.dk er det Politikens abonnementsvilkår, der er gældende for printudgaven af avisen. Henvendelser vedrørende abonnement med levering af både Frederiksborg Amts Avis og Politiken kan ske til Kundeservice på 48 24 41 00 eller abonnement@sn.dk.
Udeblivelse af avisen Udebliver avisen, skal du kontakte kundeservice, der vil afdække, hvorvidt der er forsinkelsesmeldinger fra DAO/distributøren på din adresse. Manglende levering godtgøres ved at forlænge abonnementsperioden tilsvarende. Forsinkede aviser bliver ikke godtgjort. Reklamationen skal være os i hænde senest dagen efter udeblivelse.
Ferie og bero Du kan flytte den fysiske avislevering til en midlertidig ferieadresse indenfor Sjællandske Mediers dækningsområde. Alternativt anbefaler vi, at du sætter den fysiske avislevering i bero og tilgår (e-)avisen digitalt.
Driftsforstyrrelser Hvis en hændelse, der karakteriseres som force majeure, opstår, er Sjællandske Medier A/S ikke forpligtet til at tilbyde kunden godtgørelse, så længe hændelsen forhindrer fysisk eller digital levering eller publicering.
Force majeure omfatter hændelser uden for Sjællandske Medier A/S’ kontrol, som forhindrer Sjællandske Medier A/S eller selskabets underleverandører i at levere avisen, publicere avisen digitalt eller fysisk eller opretholde drift af hjemmesider og digitale tjenester. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til:
Ekstreme vejrforhold (herunder, men ikke begrænset til, oversvømmelser, store mængder sne, jordskælv, storme eller andre ekstreme vejrsituationer)
Krig, oprør, terrorangreb eller andre former for voldelige handlinger
Epidemier eller pandemier
Cyberterror og væsentlige cyberangreb, herunder hacking, ransomware eller anden ondsindet software, der medfører driftsafbrydelse, datatab eller forringelse af systemer, der er nødvendige for at opfylde aftalen
Kommunikationsvilkår Du vil i nødvendigt omfang modtage elektroniske servicebeskeder (e-mail, sms og notifikationer) fra Sjællandske Medier A/S vedrørende tekniske problemer, betaling, levering, ændringer af abonnementsvilkår m.m. Har du afgivet samtykke til markedsføring, kan du læse mere i vores samtykkevilkår.
Privatlivspolitik Ved tegning af abonnement accepterer du samtidig vores Privatlivpolitik, som vi forudsætter, at du har gennemlæst.
Ændring af betingelser, vilkår, priser og abonnementer Sjællandske Medier A/S forbeholder sig retten til at ændre de beskrevne Betingelser og vilkår, samt den til en hver tid gældende prisliste. Prisstigninger kan bl.a. gennemføres som følge af almindelig inflation og markedsmæssig udvikling i priserne for de leverede ydelser samt i tilfælde af Sjællandske Medier A/S’ forøgede omkostninger eller behov for øget lønsomhed og indtjening. Link til gældende abonnementsvilkår fremgår af fakturaer, betalingspåmindelser m.v. og de gældende abonnementsbetingelser og og vilkår fremgår altid i sin fulde længde på https://www.sn.dk/kob-abonnement/abonnementsbetingelser/.
Sjællandske Medier A/S forbeholder sig retten til at ændre i sammensætningen, opbygningen og indholdet i abonnementer. Eksempelvis som følge af redaktionelle omlægninger eller beslutninger, indgåelse af nye samarbejder eller ophør af eksisterende, udvikling af nye produkter, tjenester eller nyt indhold, samt ved udfasning af produkter, tjenester eller indhold.
Væsentlige ændringer vil dog altid blive varslet i Sjællandske Medier A/S’ dagblade eller direkte til abonnenten.
Fortrydelse I henhold til forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor abonnementet/den digitale adgang begynder. Ved alle typer abonnementer fratrækkes tilbagebetalingen det antal dage, som du har haft adgang til avisen – uanset om det er digital adgang eller levering af den trykte avis. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du inden 14 dage kontakte kundeservice på 72 45 11 25 eller kundeservice@sn.dk.
Opsigelse Abonnementer kan til enhver tid opsiges til udløb af den forudbetalte abonnementsperiode. Det kan gøres nemt og enkelt med ét klik i selvbetjeningen (‘Selvbetjening‘) på sn.dk. For abonnementer med en aftaleperiode på mere end én måned er opsigelsesvarslet indeværende måned plus én måned med undtagelse af årsabonnement, hvor du kan opsige efter fem måneders abonnement med én måneds varsel til udgangen af en måned, jf. forbrugeraftaleloven. Opsigelsen skal meddeles til Sjællandske Medier A/S’ kundeservice. Står der ved abonnementsperiodens ophør et restbeløb på kontoen, kan der leveres aviser for beløbet. Restbeløbet kan også udbetales mod skriftlig anmodning. Der må forventes op til 14 dages ekspeditionstid, og der opkræves et ekspeditionsgebyr på 100 kr.