I efterårsferien inviterer Hørsholm Kommune og Nordsjællands Politi igen børnefamilier til en indbrudsforebyggende skattejagt i Hørsholm og Rungsted.
Skattejagten løber fra den 10. til 18. oktober og kombinerer en hyggelig familieaktivitet med viden om, hvordan man kan være med til at forebygge indbrud. Undervejs skal deltagerne finde ti poster med spørgsmål om indbrud og forebyggelse, som hele familien kan løse sammen.
Ifølge arrangørerne handler indbrud ikke kun om stjålne ejendele, men også om tryghed i hjemmet og lokalområdet. Når borgere færdes i kvartererne og holder øje med deres omgivelser, kan det være med til at gøre livet sværere for indbrudstyve.
Deltagerne kan allerede nu hente en startpakke med kort og svarark på Hørsholm Bibliotek eller Karen Blixen Museet. Når alle spørgsmål er besvaret, afleveres svararket på Karen Blixen Museet, hvor deltagerne automatisk er med i konkurrencen om lokale præmier.
Der vil desuden være slikposer til børnene og en mindre gave til de voksne, så længe lager haves.
Skattejagten starter og slutter ved Karen Blixen Museet, og både børn, unge og voksne kan deltage.
Læs også
- Tyve slap væk med stor mængde elværktøj
- Hørsholm og Rungsted Kyst: Millionhandler og rekordpriser på boligmarkedet
- Elcykler ligger hulter til bulter - hvem har ansvaret?
- Naboers værste frygt blev til virkelighed: - Vi er aldrig blevet hørt
- To års tilløb og nej til udvidelse: Nu er Rema 1000 klar med åbningsdag
- Tricktyveri på åben gade kostede ældre kvinde smykker