En 78-årig kvinde fra Hørsholm blev tirsdag eftermiddag udsat for et tricktyveri, da hun på åben gade forsøgte at hjælpe en kvinde med vejvisning til Hillerød Hospital.
Nordsjællands Politi oplyser, at kvinden på Frennebakken i Hørsholm henvendte sig på gebrokkent engelsk og bad om hjælp til at finde hospitalet. Som tak for hjælpen gav hun den 78-årige kvinde en parfume og to halskæder, som hun også hjalp med at tage på. Kort efter forlod kvinden stedet i al hast.
Først da den 78-årige kom hjem, opdagede hun, at to af hendes egne guldhalskæder var forsvundet, meddeler i politiet i døgnrapporten.
Den mistænkte kvinde beskrives som 40-50 år, mellemøstlig udseende, 150-160 centimeter høj og med kraftig kropsbygning. Hun havde sort, mellemlangt hår, guldøreringe, gråmønstrede gamacher og en mellemstor skuldertaske uden lynlås.
Nordsjællands Politiet, at sagen nu efterforskes videre.