Jeg er i dyb chok. Det er helt urealistisk at gennemføre på et fagligt forsvarligt niveau, lyder det fra Jobina Jansson, formand for forældrebestyrelsen, som har en datter på Storebæltsskolen om de besparelser, der ser ud til at ramme skolen fra 2027 og frem.
Hun peger på, at de besparelser som fremgår af dokumenter fra budgetforliget, er hele 23 procent Storebæltsskolens samlede økonomi. Pengene risikerer at blive taget fra skolen, hvis byrådet vedtager det budget, som flertalsgruppen og de Radikale er blevet enige om. Besparelser i den størrelsesorden vil have voldsomme konsekvenser for skolen og børnene.
Politikerne erkender at der skal spares, mens omfanget af besparelserne er lidt mere usikkert.
Læs også
- Jeg er ganske enkelt rystet, siger Ole Andersen på vegne af LEV i Slagelse/Sorø efter han har læst et notat fra budgetforhandlingerne, som viser, hvor og hvordan byrådet vil kunne spare penge på specialskolerne.
- Det betyder jo, at cirka 100 børn på Storebæltsskolen skal bære en besparelse på 11 millioner kroner om året, siger han og kalder det en helt uhørt stor besparelse.
Ole Andersen har tidligere været forældrebestyrelsesformand på Storebæltsskolen og bestyrelsesmedlem i LEV Slagelse/Sorø, hvor han udtaler sig i sager om mennesker med handicap.
Han nævner, at situationen ikke bliver bedre af, at Storebæltsskolen allerede hen over den netop forgangne sommer har fyret folk, som følge af en to-procents reduktion i budgettet.
De mest udsatte børn
Storebæltsskolen er kommunens mest specialiserede skole, hvor børn med flere handicap og størst behov for hjælp går i skole.
- Det er børn med både sjældne handicap, multihandicappede, mange sidder i kørestole, der er børn med autisme, blinde børn, børn med downs syndrom. Børn der ikke kan kommunikere og meget andet. Det er bare de mest sårbare, det er også der min datter går, siger Jobina Jansson og fortæller, at det stiller krav til skolen og personalet.
I et bekymringsbrev til kommunen skriver Storebæltsskolens bestyrelse, som Jobina Jansson er formand for:
"For disse børn er undervisning kun én del af indsatsen. Der er samtidig behov for blandt andet personlig pleje, alternativ kommunikation, fysioterapi, ergoterapi, hjælpemidler, sundhedsmæssig støtte og behandlingsmæssige indsatser."
Med andre ord er det er omfattende arbejde Storebæltsskolen tager sig af. Men hvis budgetforslaget bliver gennemført, så vil det koste næsten en fjerdedel af skolens budget.
- Og det eneste sted, skolen kan tage de penge, er fra medarbejderstaben, siger Ole Andersen.
Voldsomme konsekvenser
Både Jobina Jansson og Ole Andersen fortæller, at det kan have voldsomme konsekvenser for børnene.
- De er allerede de mest sårbare. Storebæltsskolen skaber trivsel og tryghed - mange af medarbejderne går gerne den ekstra mil for at gøre det. Men tager man dem ud af det her miljø, kan de komme i mistrivsel, trække sig ind i sig selv, få skolevægring. Der er mange konsekvenser, siger Jobina Jansson, som nævner at mange af børnene ikke selv er i stand til at kommunikere og derfor ikke selv kan fortælle, hvad de har behov for.
Ole Andersen forklarer, at hvis elever fra Storebæltsskolen skal i en specialklasse før de rent faktisk er klar til det, så kan det få konsekvenser for både børnene, familierne og kommunekassen.
- Børnene kan have behov for at komme tilbage i et specialskoletilbud eller i et privat tilbud, som er dyrt. Men for forældrene kan det også ramme hårdt, for der mangler tilbud efter skole. Børnene kan ikke bare komme i en normalt SFO. De har også brug for støtte efter skole, siger han.
Sparerunden på specialskoleområdet
En aktindsigt i det materiale, der lå til grund for budgetbeslutningerne på specialskoleområdet, viser, hvor mange penge der skal spares.
De gennemsnitlige takster per barn på de to specialiserede skoler, Rosenkilde Skole og Storebæltsskolen, bliver sænket, så kommunen sparer 5,9 millioner kroner i 2027 og 14,2 millioner i årene efter. Derudover skal færre børn visiteres til tilbud på de specialiserede skoler, hvilket ifølge notatet giver en besparelse på 3,7 millioner i 2027 og 8,9 millioner i årene efter.
Og så lukkes Nordskolen, med en besparelse på 719.000 kroner i 2027 og 1,5 millioner i årene efter.
Allerede i 2023 og i 2026 har kommunens specialskoler været udsat for besparelser.
- I 2023 skulle vi spare fire procent. I 2026 var det to procent, plus at vi måtte afgive 10 børn, siger Jobina Jansson, som dog kalder besparelsen i dette budgetforlig for meget voldsom.
Rammer hårdt
Frygten er da også, at der med besparelserne ikke vil være mulighed for at hjælpe børnene til at få det bedre - man vil faktisk ikke kunne give børnene det, som de har krav på ifølge visitationerne.
"Vores bekymring handler ikke om at fastholde et urimeligt højt serviceniveau. Den handler om, hvorvidt skolen fortsat kan have den nødvendige bemanding, faglighed og tværfaglige kapacitet til at løse den opgave, børnene er visiteret til skolen med", skriver skolebestyrelsen i bekymringsbrevet.
- Konklusionen vil være, at med den økonomi, vil det ikke være muligt at drive specialskole på det niveau, der er i dag. Og det, der vil være tilbage, det er ren opbevaring af børnene, siger Ole Andersen.
Hvad kommer først?
Slagelse Kommune indførte i 2022 en politik om, at flere børn fra specialskolen skal tættere på almenskolen - det kan være specialklasser og lignende.
Men Jobina Jansson peger på, at børnene på Storebæltsskolen har så stort behov for hjælp, at det ikke giver mening at flytte dem tættere på almenskolen.
- Børnene er visiteret til Storebæltsskolen af en årsag. At sende dem i en specialklasse har intet med en inklusion at gøre. De vil have det specialiserede mere ind i folkeskolen. det hører sig ingen steder hjemme, siger hun.
Ad flere omgange er elever blevet revisiteret til et tilbud i en specialklasse i almenskolen. Og det er ikke forsvarligt, mener Ole Andersen, for det burde ikke være muligt at flytte visiterede børn rundt som skakbrikker, fordi det passer kommunens økonomi.
- Behovet for pladser bør være fagligt bestemt - ikke økonomisk bestemt. Man kan ikke på forhånd beslutte, at der skal være 10 færre specialskolepladser, uden først at forholde sig til, hvor mange børn der faktisk har behov for et specialiseret tilbud, siger han.
Han nævner, at kommunen helt basalt set, bør fastlægge et serviceniveau.
- Det virker urimeligt, at man skærer og fyrer, og så først derefter beslutter, hvilket serviceniveau kommunen ønsker, siger han.