By lukkes ned i 12 timer - her er forklaringen

Det skyldes fjernvarmearbejde, at der i en længere periode vil være spærret for gennemkørende trafik i Jonstrup.

Det skyldes fjernvarmearbejde, at der i en længere periode vil være spærret for gennemkørende trafik i Jonstrup.

Foto: Thomas Olsen

I Jonstrup har man i et stykke tid været vant til kaotiske, trafikale forhold, på grund af fjernvarme-arbejde. Nu lyder det, at gennemkørende trafik stoppes helt i en meget kort periode.

Per Aarsleff A/S har varslet, at arbejdet med fjernvarmeafgreningen mellem Jonstrupvangvej og Jonstrupvej udføres ved en intensiv operation natten mellem 9. og 10. september. Derfor spærres for gennemkørende trafik i det centrale Jonstrup.

Det gælder i tidsrummet fra onsdag 9. september klokken 18 til torsdag 10. september klokken 06. I det 12 timer lange tidsrum ledes trafikken omkring Sydlejren og Måløv. Omkørslen skiltes med gule oplysningstavler ved indkørslen til byen og ved Frederikssundsvej, og langs ruten skiltes med gule omkørsels-pile.

Bus 152 o g 153 omlægges, da stoppestederne i det centrale Jonstrup nedlægges i tidsrummet. Bus 152 ledes lige som bilerne omkring Sydlejren og Måløv via Søhusvej. Der etableres midlertidigt stoppested ved Søndre Vagt. 

Bus153 ledes ad Perimetervejen via Søhusvej og derfra ad normal rute, fremgår det af et nyhedsbrev fra Jonstrup89.

Der spærres i en periode for gennemkørende trafik i det centrale Jonstrup.
Der spærres i en periode for gennemkørende trafik i det centrale Jonstrup. Foto: Furesø Kommune

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...