Apotekere gæster Parkinson Café på Humlebæk Bibliotek

Parkinsons sygdom, medicinsk behandling og apotekets rolle er på programmet, når efterårets første Parkinson Café inviterer til informationsaften på Humlebæk Bibliotek.

Farmaceuterne Henrik Tor Jensen og Nina Suldrup Christiansen fra Espergærde, Fredensborg og Humlebæk Apotek holder et uformelt oplæg efterfulgt af en åben dialog om sygdommen.

Deltagerne kan blandt andet høre om symptomer på Parkinsons sygdom, behandlingsmuligheder, medicintilskud og korrekt brug af medicin, står der i en pressemeddelelse fra Parkinsonforeningen.

Der bliver også sat fokus på apotekets sundhedsydelser og de såkaldte medicinsamtaler, hvor borgere og pårørende kan få gennemgået deres medicin og få svar på spørgsmål om virkning, bivirkninger og behandling.

Arrangementet finder sted mandag den 14. september klokken 19 til 21 på Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40.

Ifølge pressemeddelelsen koster det 30 kroner at deltage. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag den 11. september på mail lillebo88@petersen.mail.dk eller telefon 30 36 25 71.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...