Steffen Kronvold fortæller mandag den 11. maj om ernæringens betydning for personer med Parkinsons Sygdom, når det afholdes Parkinson Café på Fredensborg Bibliotek.
Han er uddannet kok og Klinisk Diætist og er tidligere ansat på Rehabiliteringscenteret Sano i Skælskør, hvor han underviste i ernæring og vejledte mennesker med Parkinson til en bedre livskvalitet.
Foredraget vil handle om de udfordringer, der kan opstå i samspillet mellem Parkinson og ernæring. Mange oplever ændringer i appetit, vægt og ikke mindst synkefunktion, hvilket kan gøre det vanskeligt at opretholde en sund og tilstrækkelig kost.
Cafeen afholdes mandag den 11. maj mellem klokken 14 og 16 på Fredensborg Bibliotek. Pris for deltagelse er 25 kr. som betales ved indgangen.
Tilmelding er nødvendig på mail: lillebo88@petersen.mail.dk eller på Mobil: 30 36 25 71.
Seneste tilmelding er fredag den 8. maj