Et pilleglas i hånden og så hjem. Som at komme på hospitalet med et åbent benbrud og blive sendt hjem med panodiler.
Sådan husker Marie Frandsen mødet med psykiatrien, da hendes seksårige søn med alvorlig OCD fik ordineret antidepressiv medicin.
Han fik det ganske vist bedre af medicinen, og det er vigtigt at huske på. Antidepressiv medicin kan nemlig være både nødvendig og rigtig behandling for børn, der er alvorligt syge.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Problemet er ikke pillen, men alt det, der burde være sket ved siden af - og før den blev nødvendig.
På bare fem år er antallet af børn og unge, der får antidepressiv medicin, steget med 91 procent på landsplan. I Region Sjælland er stigningen 82 procent.
Sundhedsminister Ida Auken kalder udviklingen "enormt voldsom" og lover "fuldt tryk" for at vende den. Det er der brug for. Der er afsat 250 millioner kroner til konkrete indsatser i 2026, blandt andet til tidligere og lettere tilgængelig hjælp. Der er afsat en milliard til en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
Men succesen skal ikke måles på planer og puljer. Den skal måles på, om børn faktisk får hjælp, før deres problemer vokser sig så alvorlige, at medicin og indlæggelse bliver nødvendige.
Det grundlæggende problem er, at børnene ikke får hjælp tidligt nok. Mange af de familier, vi har talt med, fortæller om årelange kampe. Mens tiden går, bliver børnene mere og mere syge.
Det tog for eksempel fem år, før Susan Madsens datter fik en autismediagnose. Da hjælpen endelig kom, havde hun udviklet en svær depression, der krævede indlæggelse og antidepressiv medicin.
Sundhedsstyrelsens retningslinjer er ellers klare: Medicin er ikke førstevalg ved depression, angst og OCD hos børn og unge. Psykoterapi og andre ikke-medicinske indsatser skal som udgangspunkt forsøges først. Kun i helt særlige tilfælde kan medicin komme hurtigere på tale.
Tallene viser samtidig, hvor begrænset psykoterapien fylder i den offentlige børne- og ungepsykiatri. I Region Sjælland får gennemsnitligt blot 55 børn om året psykoterapi her. Tallene omfatter ikke kommunale eller private tilbud og fortæller derfor ikke, hvor mange børn der samlet modtager psykoterapi. Men de siger noget om prioriteringen i selve psykiatrien.
»Vi bliver først og fremmest målt på, at vi udreder og diagnosticerer. Vi bliver ikke rigtigt målt på, om vi behandler.«
Det er den virkelighed, Ida Auken nu skal ændre. Et pilleglas må aldrig blive det, vi kan tilbyde et sygt barn, fordi den øvrige behandling kræver tid og ressourcer, systemet ikke har.