Marie Frandsens søn var bare seks år, da hun fik stukket et pilleglas i hånden med antidepressiv medicin, som hun skulle give sin søn dagligt mod den OCD, han havde udviklet.
Og så blev hun ellers sendt hjem.
-Det er rystende at stå med et lille barn, der har det så dårligt og faktisk har en af de værste lidelser og ikke få nogen anden hjælp. Det er som at komme ind med et åbent benbrud og så blive sendt hjem med panodiler.
Fra 2020 til 2025 er antallet af børn og unge mellem 0 og 17 år, der indløser en recept på antidepressiv medicin, såkaldte SSRI-præparater, næsten fordoblet. De yngste er bare fem år gamle.
Jeg synes, det er enormt voldsomt, at der er børn ned til fem år, der skal have antidepressiv medicin. Og det er noget, vi bliver nødt til at sætte fuldt tryk på at få ændret.
Ida Auken, sundhedsminister
På landsplan er stigningen på 91 procent. I Region Hovedstaden ligger den på 103 procent, mens den i Region Sjælland ligger på 82 procent.
Det er samtidig det højeste antal børn på antidepressiv medicin nogensinde, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der går tilbage til 1999.
Men den udvikling er ulykkelig og skal vendes hurtigst muligt, mener sundhedsminister Ida Auken.
-Jeg synes, det er enormt voldsomt, at der er børn ned til fem år, der skal have antidepressiv medicin. Og det er noget, vi bliver nødt til at sætte fuldt tryk på at få ændret.
Får ikke den rette hjælp
Sjællandske Nyheder er aktuel med podcasten og artikelserien En barndom på Recept, som skildrer, hvordan børn i mistrivsel udvikler belastningsreaktioner af at vente flere år, før de bliver udredt og behandlet.
Her kommer det blandt andet frem, at en del børn ikke får den hjælp, som Sundhedsstyrelsens retningslinjer lægger op til. For ifølge retningslinjerne skal børn med angst, OCD eller depression først og fremmest behandles med terapi og andre ikke-medicinske tiltag frem for medicin.
Men sådan ser det ikke helt ud i praksis.
Sjællandske Nyheder har fået indsigt i tal, der viser, at færre børn får psykoterapi gennem det offentlige i Region Hovedstaden. Her er antallet faldet fra 384 børn til 314 børn frem mod 2025. I Region Sjælland er tallet stagneret og ligger på gennemsnitligt 55 børn om året, der får psykoterapi.
Læs også
- Børn i mistrivsel skal kunne få hurtig hjælp i kommunen
- Aldrig har så mange børn fået antidepressiv medicin - Caroline var 12, da hun fik første pille
- Dreng endte på antidepressiv medicin som seks-årig - overlæge efterlyser tidligere indsats
- Dobbelt så mange børn får antidepressiv medicin - ekspert frygter usynlig regning
- Forældre prøvede alt, men datterens angst blev bare værre - medicin har gjort en verden til forskel
- Det tog fem år, før Susans datter fik hjælp
Minister vil have retningslinjer overholdt
Sundhedsminister Ida Auken bakker op om Sundhedsstyrelsens nuværende retningslinjer, og hun vil arbejde for, at de bliver overholdt fremadrettet.
-Det er jo helt tydeligt, at der er mange børn i Danmark, der ikke får den hjælp, de har brug for. Vi har set en meget voldsom stigning, ikke mindst i Region Hovedstaden, i antallet af børn, der har behov for hjælp.
Vi fik hjælp til at dæmpe symptomer, men ikke til at håndtere selve lidelsen.
Marie Frandsen
Marie Frandsen mener selv, det var nødvendigt at give sin seksårige søn medicin, som han stadig får her fire år efter. Men hun er ked af, at hun måtte kæmpe i halvandet år for at få psykoterapi som supplerende behandling til ham.
- Medicinen har gjort, at han kan fungere, spise, lege og komme ud af sofaen. Men den fjerner ikke den OCD, der jo er det grundlæggende problem. Så vi fik hjælp til at dæmpe symptomer, men ikke til at håndtere selve lidelsen. Derfor er psykoterapien vigtig.
Sundhedsminister Ida Auken henviser til, at regeringen har afsat én milliard kroner til en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
De første 250 millioner er afsat til indsatser allerede i 2026, blandt andet tidlige, forebyggende og lettilgængelige tilbud og flere uddannede psykiatere.
- Det er netop i erkendelse af, at vi står med nogle meget voldsomme udfordringer i øjeblikket. Det vi ser med medicin nu, det er et udtryk for, at der er lang ventetid, og at der er mangel på psykiatere, sådan så folk faktisk står i kø til at få den rigtige hjælp. Og så bliver man så syg, at der er behov for medicin, siger hun.