Ny sæson med kammermusik i Kulturhus Trommen

Sæsonens program i Hørsholm Musikforening består af otte koncerter med både danske og internationale musikere. Blandt andre NOVO Quartet.

Sæsonens program i Hørsholm Musikforening består af otte koncerter med både danske og internationale musikere. Blandt andre NOVO Quartet.

Foto: Rita Kuhlmann

Hørsholm Musikforening tager hul på en ny sæson med klassisk kammermusik, når foreningen tirsdag den 22. september klokken 19.30 byder medlemmer og gæster velkommen i Trommen.

Åbningskoncerten bliver en særlig musikalsk oplevelse, når Ensemble MidtVest opfører Franz Schuberts berømte Oktet, som regnes for et af de helt store mesterværker inden for kammermusik.

Man kan blandt andre opleve pianisten Katrine Gislinge.
Man kan blandt andre opleve pianisten Katrine Gislinge. Foto: Presse

Koncerten markerer starten på en sæson, der består af otte koncerter med både danske og internationale musikere. Publikum kan blandt andet glæde sig til at opleve den anerkendte danske cellist Andreas Brantelid og pianisten Katrine Gislinge, som begge hører til blandt landets mest efterspurgte klassiske musikere.

Læs også

Sæsonen byder også på besøg af hele tre internationalt anerkendte strygekvartetter. Publikum kan opleve danske Novo Quartet, Arild Kvartetten samt den prisvindende Leonkoro Quartet, der har base i Berlin. Den unge tyske kvartet har i de senere år høstet stor international anerkendelse og begejstret anmeldere med sit poetiske og farverige spil.

Ifølge Hørsholm Musikforening er målet at give publikum mulighed for at komme tæt på musikken i intime og hyggelige rammer. Foreningen håber derfor også at kunne byde velkommen til nye medlemmer i den kommende sæson.

Medlemskab kan tegnes via foreningens hjemmeside, www.hmusik.info

Andreas Brantelid spiller i Trommen.
Andreas Brantelid spiller i Trommen. Foto: Presse

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...