Nu har du mulighed for at tale om kærlighed i Hørsholm Kirke.
Torsdag 27. august klokken 19.30 åbner Hørsholm Kirke nemlig efterårets række af 'Ro til tro-aftener' med temaet 'Om kærligheden...'.
- Hvorfor taler vi igen og igen om kærligheden i kirken? Fordi der står i Bibelen, at Gud er kærlighed, og kærligheden er den største konstruktive kraft i livet, men også fordi vi måske ofte først forstår dens betydning, når vi risikerer at miste den, oplyser Le Klint, sognepræst i Hørsholm Kirke, i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Aftenens inspiration hentes blandt andet fra Bob Dylans sang 'I Threw It All Away', hvor han ser tilbage på en kærlighed, han først for alvor værdsatte, da den var tabt. Sangens budskab samles i linjen: "Love is all there is, it makes the world go 'round."
Læs også
Med udgangspunkt i musikken inviterer denne aften til refleksion over kærlighedens mange ansigter. Der bliver mulighed for både at lytte til sange om kærligheden, synge med og høre tanker om den kærlighed, der gik tabt, men også om den kærlighed, der blev ved med at være der. Der er mulighed for selv at skrive en bøn, som vil blive læst op i løbet af aftenen.
Resten af 'Ro til tro-aftener' vil blive afholdt den sidste torsdag i september, oktober og november klokken 19.30 i Hørsholm Kirke.
Læs også
- Nyt håb for Hørsholm Ny Idrætspark: Projektet til 500 millioner er tilbage på sporet
- Bestyrelsen fik sin vilje: Nyvalgt medlem stemt ud
- Løse hunde truer fuglelivet på Rungstedlund: - Mange hundeejere ser stort på reglerne
