I asfalten gemmer der sig et lille stykke spøjs lokalhistorie

I et fortov på en særlig strækning i Hillerød gemmer der sig en særlig historie om gamle bygrænser. 

Sylvest Jensens luftfoto fra 1936 viser Sandviggård og landbrugsområder så langt øjet rækker. Det var netop på den tid man begyndte at planlægge et nyt sygehus, der ligger lidt nord for Sandviggård.

Sylvest Jensens luftfoto fra 1936 viser Sandviggård og landbrugsområder så langt øjet rækker. Det var netop på den tid man begyndte at planlægge et nyt sygehus, der ligger lidt nord for Sandviggård.

Foto: Sylvest Jensen

Indtil 1966 var Hillerød by delt i to kommuner med særprægede grænser, der indlysende skabte problemer. Hillerød Købstadskommune var stort set omkranset af Frederiksborg Slotssogn – nærmest som Frederiksberg kommune stadig er det i Københavns Kommune.

I de gamle Hillerødbøger kan man mange steder læse, at Hillerød følte sig indeklemt. Købstadskommunen manglede jord til udvidelse.

Et sommerdyk ned i lokal-
historien

Henover sommeren bringer vi fem historier om Hillerøds lokalhistorie i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek.

Artiklerne er skrevet af Lennart Weber, som er forfatter til en række bøger om Hillerøds lokalhistorie.

Det er i sig selv overraskende, fordi Hillerød havde indlysende muligheder for udvidelse i forhold til østbyen, men man udnyttede ikke mulighederne før efter Anden Verdenskrig.

En af de besynderlige grænsedragninger omfattede Slotssøen og Frederiksborg Slot, der indtil 1966 var en del af Frederiksborg Slotssogn. En anden besynderlig grænsedragning medførte, at børn fra Møllebakken og Granbakken i Hillerød Øst skulle gå i skole på Hillerødsholmskolen.

Læs også

Hillerød havde dermed en markant åbning mod øst, og man kan undre sig over, at denne mulighed først blev brugt efter 100 år. Først da man under Anden Verdenskrig åbnede Frederiksborg Amts Centralsygehus begyndte der at ske noget. Men i forbløffende langsomt tempo. Sygehuset åbnede i 1943, der begyndte at blive bygget boliger i nabolaget, men først 30-40 år efter sygehusets åbning kom der for alvor gang i boligbyggeriet i Hillerød øst.

Kig på fortovet

Den besynderlige grænsedragning, som embedsmænd i København havde skabt omkring 1840, har bidraget til mange lokale historier. Ældre Hillerødborgere har fortalt historien om Hillerøds fortove. I købstaden blev der lagt fliser, mens man i Frederiksborg Slotssogn brugte asfalt.

Denne morsomme vandrehistorie kan man stadig møde i slotsbyen, og det vil nok overraske mange.

Forskellen kan stadig ses på den vestlige del af Jespervej. Det handler om strækningen fra svinget ved jernbanen forbi Granbakken og Møllebakken – frem til Elmegårdsalle. Indtil 1966 gik grænsen mellem de to kommuner midt på Jespervej.

Efter kommunesammenlægningen er dette lille stykke lokalhistorie blevet bevaret, og sådan bør det fortsætte for fremtiden – for at minde borgerne om spøjse detaljer i vores lokalhistorie.

Læs også

Jespervej tæt ved Møllebakken med fliser på fortovet til venstre og asfalt på den side, som indtil 1966 tilhørte Frederiksborg Slotssogn.
Jespervej tæt ved Møllebakken med fliser på fortovet til venstre og asfalt på den side, som indtil 1966 tilhørte Frederiksborg Slotssogn. Foto: Per Buchmann
Bykort fra 1930’erne der viser grænsedragningerne mellem Hillerød Købstad og Frederiksborg Slotssogn.
Bykort fra 1930’erne der viser grænsedragningerne mellem Hillerød Købstad og Frederiksborg Slotssogn. Foto: Lokalhistorie Arkiv Hillerød
Udsnit af bykort fra 1930’erne. Granbakken og Møllebakken var en del af Frederiksborg Slotssogn. Bygrænsen gik midt på Jespervej.
Udsnit af bykort fra 1930’erne. Granbakken og Møllebakken var en del af Frederiksborg Slotssogn. Bygrænsen gik midt på Jespervej. Foto: Lokalhistorie Arkiv Hillerød

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...